FIGUR 13-20. Rødben, der hænger i luften og skælder ud.

.

Man møder om sommeren ofte rødben, når den sidder på en pæl og aggressivt „skælder ud“ med sit monotone, skræppende varselskald: „tyk, tyk, tyk, tyk“, eller „hænger“ på blafrende vinger i luften højt over fredsforstyrreren (figur 13-20). Rødben var tidligere en vidt udbredt vadefugl, der kunne træffes ved alle kyster såvel som i ådale og engområder og ved moser inde i landet.

Den er afhængig af høslæt eller kreaturafgræsning. En våd, tuet eng er en glimrende biotop, blot græs og siv ikke bliver for høje eller tætte. Engen skal være åben og have pytter eller lavninger med lavt vand. Rødben er en vigtig del af det kollektive forsvar mod rovdyr som ræve. Strandskade, vibe og rødben er de tre vigtigste arter, der hurtigt samler sig omkring et indtrængende rovdyr og ved højlydt skræppen og skinangreb gør det umuligt for ræven eller kragen at koncentrere sig om jagten, hvorefter dyret må fortrække.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Rødben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig