Ordliste

De fleste af bogens fagudtryk er forklaret et eller flere steder undervejs. Disse forklaringer kan findes ved hjælp af stikordsregistret. Enkelte mere almene fagudtryk har det imidlertid ikke været naturligt at forklare i den løbende tekst; de er derfor forklaret i følgende ordliste.

aerob iltkrævende eller iltholdig; bruges dels om levende organismer, som er i stand til at leve, hvor der er ilt til stede, dels om de processer i organismerne, der kun kan foregå i tilstedeværelse af ilt, og endelig om de områder, hvor ilten findes – f.eks. i vandsøjlen eller havbunden.

alge samlebetegnelse for en gruppe planter, hvis legeme ikke i så høj grad som f.eks. blomsterplanternes er opbygget af særlige væv og organer; de fleste alger lever i vand, og der kendes både encellede, kolonidannende, trådformede og flercellede alger. Se også thallus.

anaerob ikke-iltkrævende eller ikke-iltholdig; bruges dels om levende organismer, der kan leve uden forbrug af ilt, dels om de processer i organismerne, der ikke behøver ilts tilstedeværelse for at foregå, og endelig om iltfrie områder – f.eks. på eller i havbunden.

art gruppe af organismer, der kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom; organismer, der formerer sig ukønnet eller ved selvbestøvning, kan derfor strengt taget ikke danne arter, men betegnelsen bruges ofte alligevel om sådanne og baseres da på fysiologiske, bygningsmæssige eller genetiske ligheder og forskelle mellem forskellige individer. I praksis adskilles arter med kønnet formering dog ikke på deres evne til at få forplantningsdygtigt afkom, men ud fra de samme typer kriterier, som er nævnt for arter med ukønnet formering. Arter har et dobbelt, latinsk navn, hvis første del angiver slægten, og det andet navn (artsepitetet) er specifikt for arten, f.eks. havtobis, Ammodytes marinus, og kysttobis, Ammodytes tobiamus.

atom mindste del af et grundstof.

biomasse den samlede vægt eller volumen af levende organismer i et bestemt område; kan også angives som disse organismers samlede energiindhold.

detritus findelte rester efter døde dyr og planter samt rester og affald fra disse inkl. de mikroorganismer, der findes herpå.

diffusion transport af molekyler fra et område med høj koncentration til et område med lavere koncentration; transporten skyldes molekylernes varmebevægelse i alle retninger, og dens hastighed afhænger af koncentrationsforskellen, koncentrationgradienten.

diploid celle eller organisme, som indeholder to sæt kromosomer (kønsceller har dog kun ét sæt). Se også haploid.

diversitet biologisk mangfoldighed, dvs. antallet af forskellige arter i et givet område – ofte kombineret med den enkelte arts hyppighed i forhold til de øvrige arter – jo mere ens dette forhold er, jo større er diversiteten. Bruges også om den genetiske variation inden for en given art og om antallet af forskellige økosystemer inden for et givet område.

eksponentiel voksende eller aftagende med en konstant faktor per tidsenhed; f.eks. vokser en dyrebestand eksponentielt, hvis dens størrelse (antal individer) stiger med en given procent per år uanset bestandens størrelse, således at dens samlede størrelse accelererer.

endemisk begrænset til en bestemt region eller en del af en region; f.eks. en dyre- eller planteart, der kun forekommer inden et mindre, velafgrænset geografisk område.

erosion nedbrydning og/eller bortfjernelse af materiale; f.eks. den proces, hvorved klipper smuldrer på grund af vand og vejrs påvirkning og sand fjernes fra en strand af vand og vind.

eukaryot organisme med eukaryote celler; dvs. celler, hvor det arvelige materiale findes inde i en cellekerne omgivet af en kernemembran, og hvor der findes organeller omgivet af en dobbeltmembran.

eutrof næringsrig; f.eks. vandområder med høj koncentration af næringssaltene kvælstof og/eller fosfor.

evolution udvikling hos levende organismer, hvorved den genetiske sammensætning ændres; kan varierer fra mindre ændringer i forskellige geners hyppighed til dannelsen af helt nye arter.

faskine hegn fremstillet af bøjelige grene; navnet kommer af, at knipper af sådanne grene på latin kaldes fascis. Den slags hegn bruges bl.a. til at dæmpe vandbevægelsen steder, hvor man vil undgå, at bundfældet materiale eroderes bort – f.eks. i forbindelse med landindvinding.

fauna dyreliv; som regel bruges ordet om dyrelivet et bestemt sted eller i en bestemt periode – i et land, på et bestemt levested som f.eks. sandbunden på lavt vand eller i en given geologisk periode.

filtrator organisme, som fanger partikler fra en vandstrøm, den selv skaber (aktiv filtrator) eller som passivt passerer den (passiv filtrator).

fitnes en given genotypes evne til at formere sig og overleve sammenlignet med andre genotypers tilsvarende evner.

flora planteliv; som regel bruges ordet om plantelivet et bestemt sted eller i en bestemt periode – i et land, på et bestemt levested som f.eks. sandbunden på lavt vand eller i en given geologisk periode.

foton lyspartikel, energipartikel uden ladning og masse; denne beskrivelse af lys bruges, når elektromagnetisk stråling udveksler energi med atomer og molekyler, og hvor den traditionelle bølgebeskrivelse ikke kan anvendes.

fotosyntese en sekvens af reaktioner hos grønne planter og visse bakterier, hvor energi fra sollyset omdannes til kemisk energi, som anvendes til opbygningen af glukose – ofte, men ikke altid ud fra vand og kuldioxid; glukosen bruges derefter til opbygning af alle andre organiske stoffer i planten, men disse opbygningsprocesser hører ikke med til selve fotosyntesen.

gradient ændring af en given størrelse med afstanden, f.eks. iltkoncentrationen ned gennem vandsøjlen; jo større ændringen er per afstandsenhed, jo stejlere siges gradienten at være.

haploid celle eller organisme, som indeholder et enkelt sæt kromosomer; f.eks. visse alger (kønsceller har altid kun ét sæt). Se også diploid.

hermafrodit tvekønnet organisme, et individ med både hanlige og hunlige kønsorganer; forekommer hos mange hvirvelløse dyr, f.eks. fladorme.

iltning se oxidation.

inkrustering indlejring af hårde stoffer i planteceller; f.eks. indlejring af kalk i visse algers løv (thallus) eller indlejring af kisel i græsblade.

irreversibel uomvendelig, modsat reversibel, bruges om processer, der kun kan forløbe i én retning, således at den oprindelige tilstand ikke kan genskabes.

isotop en af flere former af det samme grundstof med det samme antal protoner (atomnummer), men med et forskelligt antal neutroner og dermed varierende atomvægt.

klon gruppe af genetisk ens organismer eller celler; kan f.eks. være opstået ved ukønnet formering.

kolloid stabil suspension af fine partikler i en væske; ofte er suspensioner ikke stabile, da de opslemmede partikler vil klumpe sammen og bundfælde, men stabilitet kan opnås ved, at partiklerne har ens elektrisk ladning og derfor frastøder hinanden.

koncentration angivelse af mængden af ét stof opløst i et andet stof; det stof, der findes mest af, kaldes som regel opløsningsmidlet og det andet kaldes det opløste stof. Angives f.eks. som gram per liter eller gram per kilo.

kutikula et ydre beskyttende lag hos både dyr og planter; kan beskytte mod fysisk beskadigelse og mod vandtab ved fordampning.

kvant (lyskvant) enhed for virkning; bruges som regel om lys og er den mindste lysenergi, der kan udsendes. Se også foton.

løv bruges som regel om de blade hos planter, hvori fotosyntesen finder sted; kan også bruges om det, man med et botanisk fagudtryk kalder thallus (se dette).

marsk den vegetationstype, der findes ved beskyttede tidevandskyster over middelhøjvandslinjen.

modstrøm to materialestrømme (luft eller væske), der bevæger sig tæt forbi hinanden i hver sin retning over et længere stykke; ved dette arrangement opretholdes den størst mulige forskel mellem de to strømmes stofkoncentration eller temperatur (eller anden egenskab) på ethvert givet punkt i strømmen, således at den størst mulige udveksling kan finde sted.

molekyle lille selvstændig, afgrænset mængde stof bestående af atomer i et bestemt indbyrdes antal og bundet sammen af kemiske bindinger; eksempler er iltmolekylet (O₂), der består af to iltatomer, og kuldioxidmolekylet (CO₂), der består af ét kulstofatom og to iltatomer, samt glukosemolekylet (C₆H₁₂O₆), der består af seks kulstofatomer, tolv brintatomer og seks iltatomer.

nedbrydning opdeling af sammesatte stoffer i deres bestanddele; inden for biologi bruges ordet om de processer, hvorved organisk stof omdannes til enklere forbindelser – f.eks. proteiner til aminosyrer eller kulhydrater til kuldioxid og vand. Ved en sådan nedbrydning frigøres en del af bindingsenergien i det organiske stof, og de næringsstoffer som f.eks. fosfor og kvælstof, der har været bundet, sendes ud i et nyt kredsløb, hvor de kan bruges af andre organismer. Nedbrydning foretages af alle levende organismer, men i økologisk sammenhæng bruges ordet mest om mikroorganismers omsætning af organisk stof i deres omgivelser (f.eks. vandsøjlen og bundsedimentet).

omsætning stofomdannelser, der foretages af levende organismer, og hvorved energi evt. frigives. Se også respiration, stofskifte og ånding.

opslemmet faste partiklers opblanding i en væske, hvorved væskekarakteren bibeholdes. Se også suspension.

organisk stof stof dannet af og i levende celler; vigtigste bestanddele er kulstof, ilt og brint, og eksempler er proteiner, fedtstoffer og kulhydrater.

osmose diffusion af opløsningsmiddel gennem en membran, der adskiller to opløsninger med forskellig koncentration af det opløste stof (f.eks. et salt), og som kun er gennemtrængelig for opløsningsmidlet (f.eks. vand); diffusionen vil fortsætte, indtil saltkoncentrationen er ens på begge sider af membranen.

osmotisk aktiv stof, der i en opsætning som den under osmose nævnte, findes i opløsning og ikke kan passere membranen.

osmotisk koncentration koncentrationen af osmotisk aktive stoffer i en opløsning (f.eks. aminosyrer og salte).

osmotisk tryk det tryk, der opstår, når et opløsningsmiddel passererer igennem en membran, der kun tillader opløsningsmidlets passage, til en opløsning med højere koncentration af osmotisk aktive stoffer.

oxidation kemisk proces, hvor et stof afgiver en eller flere elektroner til et andet stof; dette andet stof kan være ilt, og i det tilfælde kan man også tale om iltning, men det kan også være mange andre stoffer.

parameter faktor eller forhold, som alene eller sammen med andre forhold har betydning for en given sammenhæng; f.eks. er vandets iltindhold en parameter i bunddyrenes overlevelse.

planktonisk svævende; bruges især om små alger og dyr, der kan holde sig svævende i de frie vandmasser, men også smådyr, der svæver i luftmasserne, kaldes planktoniske; heraf navnene plankton og luftplankton.

prokaryot bakterier, encellede organismer, hvis arvemateriale ikke er adskilt fra resten af cellen vha. en kernemembran, og som mangler organeller omgivet af en dobbeltmembran som f.eks. mitokondrier.

radioaktivt stof stof, der kan udsende stråling; i stoffets atomer omdannes kernen sædvanligvis til en kerne med et andet atomnummer (grundstofforvandling), hvorved energi og evt. partikler frigøres og udsendes.

reduktion kemisk proces, hvor det stof, der reduceres, modtager en eller flere elektroner. Se også oxidation.

respiration iltkrævende eller ikke-iltkrævende, enzymatisk reguleret proceskæde, der frigør energi fra kemiske forbindelser, og som finder sted i cellerne; den iltkrævende processer fører til dannelse af kuldioxid og vand ud fra organisk stof, mens eksempler på ikke-iltkrævende processer er nitratrespiration, jernrespiration og sulfatrespiration. Kaldes også ånding.

reversibel omvendelig, modsat irreversibel; bruges om processer – ofte kemiske ligevægte – der kan forløbe i begge retning, således at en oprindelig tilstand kan genskabes.

slægt gruppe af arter, der er nærmere beslægtet med hinanden end med andre organismer.

spore en simpel encellet, ukønnet formeringsenhed hos planter, svampe, protister og bakterier; kan også være et hvilestadium, hvorunder organismen har nedsat energiforbrug og derfor kan klare sig igennem vanskelige vilkår som frost og tørke.

stofskifte summen af alle kemiske processer, som foregår i en celle eller organisme.

styrkevæv dele af en plante, som afstiver denne; f.eks. cellerne i urters stængel, der har særligt tykke vægge, eller træstammer, som rummer celler, der er mere eller mindre opfyldt af stift og hårdt materiale som vedstof (lignin).

substrat i denne bog betegnelse for det materiale, som en fastsiddende organisme – plante eller dyr – er fastgjort til, eller den næringsvæske, man dyrker mikroorganismer i.

suspension et system bestående af faste partikler fordelt jævnt i en væskefase.

sværmer en mobil sporetype udstyret med en eller flere flageller.

thallus løv, betegnelse for et legeme hos ikke-dyriske organismer (f.eks. en alge), som ikke består af rod, stængel og blade.

turbulens kaotisk, hvirvelpræget bevægelse af luft og væske, som hele tiden ændrer sig med tiden og på forskellige steder i rummet.

velsorteret bestående af partikler med ens størrelse, f.eks. sand; bruges ofte om mineralske sedimenter, som jo er opstået ved en erosion efterfulgt af en aflejring, og hvor erosionen har frembragt partikler af mange forskellige størrelser, mens den efterfølgende aflejring et givet sted har efterladt partikler med færre forskellige størrelser (de mindre størrelser er ført videre til aflejring andre steder).

ventilere udskifte luft eller væske i et rum; bruges f.eks. om vores ånding, hvorved luften i lungerne fornys, og om bunddyrs udskiftning af vandet i deres gange, hvorved nyt, iltholdigt vand erstatter vand, hvor ilten er opbrugt.

zygote betegnelse for den celle, der dannes ved sammensmeltning af to kønsceller, inden den begynder at undergå delinger.

ånding hvirveldyrs optagelse af ilt og udskillelse af kuldioxid via lunger eller gæller; bruges også mere generelt om de processer i levende organismer, hvorved disse skaffer sig energi fra kemiske forbindelser, og som også kaldes respiration.