Havbundens nedbrydning er på kort sigt en kilde til kuldioxid, og sammen med frigivelsen af næringsstoffer sikrer det en fortsat primærproduktion i vandsøjlen. En mindre del af det tilførte organiske kulstof er dog meget svært nedbrydeligt. Dette gælder eksempelvis lignin, der praktisk talt ikke kan nedbrydes anaerobt.

Det svært nedbrydelige organiske stof ophobes i sedimentet og indgår i de sedimentære aflejringer, der i en vis udstrækning kan danne grundlag for fremtidige fossile kulstofdepoter. I et geologisk tidsperspektiv virker havbunden derfor som et dræn for kulstof. Ophobning af unedbrydeligt organisk stof i havbunden er den vigtigste reguleringsmekanisme for kuldioxidkoncentrationen i atmosfæren. I sidste ende har nedbrydningsprocessernes effektivitet indflydelse på atmosfærens O2- og CO2-koncentration og dermed på klimaet og det biologiske liv på Jorden.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ophobning af organisk kulstof i havbunden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig