FIGUR 5-11. Mixotrofe protozoer forekommer almindeligt i vores plankton, hvor de i visse perioder kan være de dominerende. Mest almindelig er ciliaten Mesodinium rubrum. Målestok 10 μm.

.

Kan danne vigtige vækstfaktorer.

Blandt protozoerne findes der som nævnt indledningsvist en del arter, der både ernærer sig ved fødeoptag og ved fotosyntese (se også Lys og næringsstoffer). Disse såkaldte mixotrofe protozoer indeholder ikke deres „egne“ kloroplaster, men kan enten udnytte kloroplasterne fra deres bytte eller danne symbiose med levende algeceller. I danske farvande er arter, der tilbageholder kloroplaster, ret almindelige, mens symbiosedannende arter er sjældne.

Protozoers evne til at udnytte byttets kloroplaster til fotosyntese betyder, at de kan producere sukkerstoffer. Det gør dem i stand til at dække deres eget energibehov i lys og dermed opnå en fordel, når fødemængden er beskeden, i forhold til de ciliater, der ikke har kloroplaster. De udvundne kloroplaster kan ikke dele sig i værten, og i de fleste tilfælde fungerer de i ret kort tid – oftest blot nogle dage eller uger.

Den mest almindelige mixotrofe protozo i danske farvande er ciliaten Mesodinium rubrum (figur 5-11). Den danner med jævne mellemrum masseforekomster i danske fjorde (f.eks. Roskilde Fjord og Isefjord), hvor den farver vandet helt rødt. Den røde farve skyldes de rekylalger som ciliaten danner symbiose med. Selvom symbiosen mellem ciliat og rekylalgen er permanent, må ciliaten dog stadig æde små mængder af rekylalger for at kunne opretholde god vækst, sandsynligvis fordi konsortiet ikke selv

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Mixotrofe protozoer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig