Midt Miocæn

Det varme klima fortsatte i Midt Miocæn. Varmen var et globalt fænomen, så iskapperne smeltede yderligere, og det globale havniveau steg markant i denne periode.

Havet stiger

Hele det danske område blev igen oversvømmet i den sidste del af Midt Miocæn. I dette nye hav blev den lerede formation Hodde Formationen aflejret. I starten blev der aflejret et gruslag, da havet trængte ind over landområdet. Gruset stammede fra Odderup Formationen, der jo dækkede den oversvømmede landoverflade. Derefter blev der aflejret silt og ler med et højt indhold af organisk materiale. Det høje organiske indhold tyder på, at der var iltfattigt ved bunden, så det organiske materiale ikke gik i forrådnelse. Der er dog fundet spor efter bundlevende organismer, f.eks. sømus og krabber. En vis form for liv har der altså været på den iltfattige havbund.

Selv om Hodde Formationen sjældent er over 12 m tyk, spænder den i tid over en stor del af Midt Miocæn. Årsagen til dette er, at der i hele perioden skete én stor havniveaustigning, og at der derfor kun blev ført meget lidt materiale ud i havet.

På grund af indsynkning af Nordsøbassinet fortsatte havet med at stige i Mellem Miocæn. Globalt blev klimaet koldere, og der blev bundet mere vand i polernes iskapper. Derved faldt det globale havniveau. Men da havniveauet steg i det danske område, må indsynkningen have været stor nok til at kunne overtrumfe det globale havspejlsfald.

På havbunden blev Ørnhøj Formationens ler aflejret. Formationen består af ler med glaukonit, hvilket er karakteristisk for en havstigning. På det tidspunkt har havet haft sit maksimale udbredelse. Kystlinjen lå formodentlig i den nordlige del af Jylland, og måske har dele af Sverige været oversvømmet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Midt Miocæn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig