FIGUR 13-21. Inddelingen af Mellem og Sen Pleistocæn i det nordvestlige Europa knyttet til de marine ilt-isotopstadier og det globale klimasignal. Danske typelokaliteters mulige placering er angivet.

.

FIGUR 13-22. Spor af Danmarks ældste nedisning: vindslebne sten på Prækvartæroverfladen i Grejsdalen i Østjylland.

.

FIGUR 13-23. Pollendiagram fra Ølgod med Harreskov Mellemistid og Ølgod Mildning.

.

FIGUR 13-24. Profilskitse af de kvartære lag i Røgle Klint ved Lillebælt. Aflejringerne fra Elster og Saale samt det marine Tellina Ler er foldet og overskudt i forbindelse med Hovedfremstødet fra NØ i Sen Weichsel.

.

Perioden fra 780.000 til 11.700 år før nu dækker Midt og Sen Pleistocæn og omfatter det meste af den sammensatte varmeperiode Cromer, mens de sidste 490.000 år viser aflejringer fra en serie istider og mellemistider. I istiderne Elster, Saale og Weichsel vekslede store nedisninger og polarvegetation med mildere perioder med dværgbuskhede og mindre isdækker. Mellemistiderne med tempereret løvskov og havmiljøer som i nutidens Nordsø omfatter Holstein, Wacken og Eem (figur 13-21).

De første nedisninger i Danmark

På det højtliggende plateau mellem de dybe dale i Prækvartæroverfladen i Jylland findes ofte en afblæsningsflade med talrige vindblæste sten og blokke, hvis kanter er slebet af fygesne og flyvesand. Disse er sandsynligvis rester af de ældste, danske gletsjeraflejringer og består af meget forvitringsstabile bjergarter, oftest kvartsit.

I England og Holland omfatter Midt Pleistocæns første tidsafsnit, Cromer, mindst fire istider og mellemistider. Hvilke dele af Cromer, der kendes fra Danmark, er usikkert. Under søaflejringer fra Harreskov i Midtjylland findes moræneler med et meget højt indhold af miocænt kvartsgrus. Alderen af disse istidslag er uvis, men ud fra datering af de overliggende søaflejringer, der er fra en mellemistid, antages de at høre hjemme i den første kuldeperiode i Midt Pleistocæn (figur 13-22).

Harreskov Mellemistid

Den ældste kendte danske mellemistid kaldes Harreskov Mellemistid, og den tilhører sandsynligvis den anden varmeperiode i Cromer. Perioden har navn efter Harreskov nær Herning, og her findes søsedimenter, der består af kalkgytje overlejret af kiselalgegytje, også kaldet kiselgur, som er dækket af ler og sand fra jordflydning.

I en teglværksgrav ved Ølgod mellem varde og Tarm er der fundet 4 m isforstyrrede søaflejringer, hovedsageligt gytje, der opad afsluttes med leret flydejord. Ved Gudbjerg på Sydfyn og omkring varde er der fundet løsrevne flager af lerede søaflejringer, der ligeledes menes at være aflejret i Cromer. Pollenanalyser har godtgjort, at alle disse ferskvandsaflejringer tilhører samme mellemistid (figur 13-23).

Pollendiagrammerne fra Harreskov- og Ølgod-søaflejringerne viser, at perioden begyndte med indvandring af en hårdfør pionerskov med de kuldetolerante planter birk og fyr – samme indvandring, som man finder i begyndelsen af de følgende mellemistider. Derefter fulgte elm, eg, taks, hvorefter ege-hasseltidens skov med store nærings- og varmekrævende træer bredte sig. Til slut vendte pionervegetationen med fyr og birk samt gran tilbage. Genindvandring af pionervegetationen var et resultat af udvaskning af jordens næringsstoffer og klimaforværringen mod slutningen af mellemistiden. Temperaturen i mellemistiden var nogenlunde som i dag. At vedbend og kristtorn har blomstret, tyder på varme somre og milde vintre.

Danmarks ældste pattedyrlevning, en del af en kronhjorts venstre pandeben med en del af geviret bevaret, er fundet i søkalken ved Harreskov.

Yngre kvartære aflejringer af usikker alder

Det er tvivlsomt, om der findes danske marine aflejringer fra Cromer bortset fra i de dybeste dele af Nordsøen. Der har været en tendens til, at alle marine sedimenter, der er fundet i Danmark, og som må formodes at være ældre end Holstein Mellemistid, er blevet henført til Sen Elster. Aldersbestemmelser tyder imidlertid på, at disse gamle marine aflejringer kan være af vidt forskellig alder, og at kun en del af dem er af Sen Elster alder. Tellina Ler i Røgle Klint ved Lillebælt, og marine sedimenter ved Esbjerg og ved Gyldendal i Venø Bugt, kan lige så godt henføres til kuldeperioder inden for Cromer (figur 13-24).

Over mellemistidslagene ved Ølgod er der gytjelag fra to kortvarige, lune perioder, Ølgod Mildning, der fandt sted ved indledningen til en efterfølgende istid. Pollenanalyse viser, at en åben skov af birk og fyr med enebær, senere iblandet el og gran, afløste den arktiske tundra. Det har været foreslået, at lagene hører hjemme i begyndelsen af Elster Istid, men da de underliggende mellemistidslags placering er usikker, er det lige så sandsynligt, at de hører hjemme i Cromer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Mellem og Sen Pleistocæn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig