Markernes smådyr og deres tilpasninger

FIGUR 9-36 (a). Mængden af insekter pr. m2 kan potientelt være ganske stor – selv i så ensformigt og forstyrret et miljø som konventionelt dyrkede danske kornmarker. Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i hhv. voksenstadiet (a) og larvestadiet (b). Springhaler, bladlus, fluer, myg og biller er uhyre talrige, mens mange insektgrupper, f.eks. sommerfugle kun forekommer meget fåtalligt eller slet ikke (myrer, græshopper og bænkebidere). Perioden med gode livsbetingelser og dermed mange insekter er dog kort – insektmængden vokser stærkt i maj måned, men allerede i juli går det igen stærkt tilbage. Bemærk logaritmisk y-akse.

.

FIGUR 9-36 (b). Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i larvestadiet (B).

.

FIGUR 9-35. Flot, men med hvilke omkostninger? I 1960’erne tog industrialiseringen af landbruget fart. Med billig kunstgødning, store maskiner, marksammenlægninger, dræning og opdyrkning af enge, effektive sprøjtemidler og nye, højtydende sorter var det muligt at dyrke store ensartede flader med rene, sygdomsfri og struttende afgrøder. Det gav overlevelse til folk med beskæftigelse inden for landbruget, men miljøfolk var bekymrede for agerlandets dyre- og planteliv og talte om „den store hvedeørken“. Man måtte vente mange år på dokumentationen.

.

Antal, diversitet og artssammensætning

I 1970'erne begyndte mange at sætte spørgsmålstegn ved det moderne landbrugs driftsformer med dræning, nedlæggelse af markskel, marksammenlægninger, specialisering og pesticider. Miljøfolk brugte betegnelsen „den store hvedeørken“ om de kæmpestore, tætte, struttende og ukrudts- og sygdomsfri hvedemarker (figur 9-35). Bag betegnelsen lå, at nok stod der masser af afgrøde, men så var der heller ikke andet.

Går man i dag midt i juni gennem en tæt og renholdt hvedemark, ser man da også umiddelbart kun meget lidt dyreliv. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet, om der overhovedet er nogen arter, der kan leve i intensivt dyrkede marker, og – i bekræftende fald – hvor og hvornår de er der, og med hvilke bestandsstørrelser og hvilken artsdiversitet.

En undersøgelse af 25 normalt sprøjtede danske kornmarker viste faktisk betydelige mængder af insekter, voksne plus larver. I starten af juni var der ca. 440 individer pr. m2, og det steg til ca. 920 individer pr. m2 i slutningen af juni. Kontrolforsøg viste dog, at uden sprøjtning ville niveauet være betydeligt højere. Sprøjtningen medførte således færre dyr af de fleste grupper – gennemsnitligt 40 % færre af tyndhudede, hurtigtvoksende og derfor sårbare larver, men dog også 20-25 % færre af de mere robuste voksne insekter.

Nogle grupper er meget talrige og altid meget dominerende (figur 9-36). Det gælder især bladlus, springhaler, biller, tovinger (fluer og myg) og årevingede (snyltehvepse). Også hyppige, men lidt mindre talrige, er edderkopper, tæger og cikader.

Artsrigdommen var også større end man ville forvente af en „hvedeørken“. I løbet af de fire år, undersøgelsen stod på, blev der fundet over 500 insektarter, selv om ikke alle insektgrupper blev undersøgt. Det samlede artsantal kan derfor let have været 50 % højere. I slutningen af juni kunne man i hver prøveflade på 0,75 m2 finde i gennemsnit 29 insektarter som voksne og 11 arter som larver.

Visse arter er til stede i næsten alle marker – ofte talrigt – og er tydeligvis karakteristiske „markarter“. Tabel 9-9 viser de mest talrige larver og deres fødeniche. Insektarter, hvis føde forekommer i meget stor mængde i markerne, har mulighed for at blive meget talrige. Flere af de talrigeste arter er da også knyttet til selve afgrøden, f.eks. korn (figur 9-31). Det gælder nogle få arter af bladlus, især kornbladlus, Sitobion avenae, men også græsfluerne Opomyza florum og O. germinationis, cikaderne Jaavasella pellucida og Streptanus aemulans og kornbladbillen Oulema melanopus.

Rovdyr som rovbillerne Tachyporus og Aleocharinae, tæppespindende edderkopper, bl.a. Erigone atra, og små snyltehvepse er også meget talrige – i bladlusår ikke mindst bladlusparasitioderne Aphidius. Svampeædende biller og fluer er en anden stor gruppe, bl.a. arterne Orthoperus brunnipes, Atomaria atricappilus og andre Atomaria, skimmelbiller som Cortinicara gibbosa, andre Corticaria og Enicmus transversus og tovinger som eddike-, spidsvinge- og løvfluer (Drosophilidae, Lonchopteridae og Lauxaniidae) og de små sørge- og galmyg (Sciaridae og Cecidomyidae).

Det meste af det, man ved om markernes insekter, stammer fra konventionelt dyrkede kornmarker, som da også stadig er en dominerende afgrødetype. Mange af de nævnte insektarter, især blandt rovdyr og svampeædere, går dog igen i andre afgrøder og driftsformer, f.eks. økologisk jordbrug. Enkelte arter varierer dog markant mellem egn, marker og år, afhængig af afgrøden – f.eks. afgrødens skadedyr – af afgrødevarigheden – f.eks. pløjefølsomme arter, af driftsformen, husdyrholdet og meget andet.

TABEL 9-9. Oversigt over de almindeligste fritlevende insektlarver i danske kornmarker og deres fødebiologi. Tallene er baseret på sugeprøver indsamlet i vinterhvede, juni-juli måned 1994-95. En tilsvarende oversigt kan laves for voksne insekter. Efter Reddersen m.fl., 1998.
Larver fundet i kornmarker Insektgrp. Føde Procentdel af alle larver
Tachyporus spp. Rovbille Bille Bl.a. svampeædende 43
Stilbus testaceus Phalacridae Bille Snævert svampeædende 16
Cortinicara gibbosa Skimmelbille Bille Snævert svampeædende 12
Atomaria spp. Cryptophagidae Bille Snævert svampeædende 8
Gastrophysa polygoni Pileurt-bladbille Bille Planteæder – tokimbl. 3
Stephostethus lardarius Skimmelbille Bille Snævert svampeædende 3
Carabidae spp. Løbebille Bille Rovdyr – alt muligt 2
Dolerus spp. Bladhveps Årevingede Planteæder – enkimbl. 2
Aleocharinae spp. Rovbille Bille Rovdyr – alt muligt 2
Lonchopteridae spp. Spidsvingeflue Fluer/myg Snævert svampeædende 1
Exolygus rugulipennis Blomstertæge Tæger Planteæder – alt muligt 1
Chrysopa spp. Guldøje Netvinger Rovdyr – især bladlus 1
Syrphidae spp. Svirreflue Fluer/myg Rovdyr – især bladlus 1
Oulema melanopus (L.) Korn-bladbille Bille Planteæder – enkimbl. 1

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Markernes smådyr og deres tilpasninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig