For hver gang man kommer et bestemt stykke ned i vand, er en fast andel af den lysmængde, der var ved stykkets begyndelse, forsvundet. Andelens størrelse afhænger af vandets indhold af lysabsorberende/lysspredende stoffer. Forsvinder f.eks. 50 % af lyset for hver meter, bliver lysintensiteten således 100 % i 0 m, 50 % i 1 m’s dybde, 25 % i 2 m’s, 12,5 % i 3 m’s og så fremdeles, idet lyset aldrig helt forsvinder. Er der 10 % af lyset tilbage i sigtdybden, er der derfor 1 % (10 % af 10 %) i den dobbelte sigtdybde og 1 ‰ i den tredobbelte sigtdybde (figur 13-2).
I de mest klarvandede søer er sigtdybden 10-11 m, mens den i udenlandske søer kan nå op på 30-50 m (figur 13-3). I de mest uklare søer er sigtdybden kun 10-30 cm (figur 13-4). Det skyldes som antydet ovenfor, at lyset svækkes ved at blive absorberet af farvede forbindelser eller ved at blive spredt af ufarvede partikler som f.eks. ler – og derved får en længere bane med risiko for at møde nye absorberende forbindelser. Farvede og altså lysabsorberende forbindelser kan være opløst, organisk stof fra omgivelserne eller fra planktonalger i søen, eller det kan være farvede, organiske partikler.
De fleste større undervandsplanter vil kunne vokse ned til sigtdybden. Planteplanktonet kan sædvanligvis klare sig med mindre lys og kan vokse helt ned til den dobbelte sigtdybde. I større dybde forbruger algerne mere ilt, end de producerer ved deres fotosyntese, og så ophører deres vækst.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.