FIGUR 16-16. Stor, godt 200-årig lind i Jonstrup Vang, der har flere naturlige forekomster af lind. Kun den lille, knap 2 ha store, fredede bevoksning på Madses Bakke har karakter af lindeblandskov.

.

Linden kan vokse på et bredt spektrum af jordbunde, men vokser og forynger sig bedst på den fugtige muldbund. Den lider desuden af den svaghed, at frøsætningen er afhængig af ret høje temperaturer på blomstringstidspunktet i juli. Linden og lindeskoven kan dog fastholde et voksested i meget lang tid. Det skyldes dels dens lange levetid, dels dens evne til vegetativ formering med basalskud og rodslående grene. Evnen til at kolonisere og generobre et mistet voksested er derimod dårlig.

Lind er en udpræget blandskovsart, der naturligt kun sjældent optræder i renbestand.

Naturlige lindeskove er derfor så godt som altid blandskove. Lindens andel svinger fra få til 30-60 %. I Danmark indgår linden i blanding med stort set alle hjemmehørende løvtræarter, især stilk- og vinter-eg, ask, rød-el, elm og bøg.

I de sydøstlige dele af landet optræder den desuden ofte i blanding med avnbøg og på Bornholm især sammen med ask, avnbøg, løn, vintereg og stilk-eg. Ofte har linden kun en mindre del af kronen i selve kronetaget, men danner med sin skyggetålingsevne en underetage under selve kronetaget af eksempelvis eg.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Lindeskovens økologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig