FIGUR 18-21. Indvinding af Palæogens fede ler sker syd for Randers. Det bruges til letklinker som denne lille nød, der sælges til bl.a. isolering, flydelag i gyllebeholdere og dyrkning af planter.

.

Palæogens danske lerarter er meget finkornede og indeholder varierende mængder af lermineralet smectit. Derfor er det velegnet til letklinker, der bruges til isolering, letmørtel, isolerende letklinkeblokke, flydelag i gyllebeholdere, dyrkning af planter m.m. De kendes sikkert af mange som de små rødbrune nødder i potteplanter.

Den første produktion startede i 1939 i København. Man brugte plastisk ler fra Vestsjælland, men i 1945 rykkede man fabrikken til lergraven ved Røsnæs. I 1953 kom fabrikken til Ølst og Hinge, to naboområder syd for Randers, hvor to firmaer stadig indvinder. Der indvindes hovedsagelig fra Lillebælt Ler, men også Holmehus, Ølst, Røsnæs og Viborg Ler. Der må ikke være for meget kalk, sand og silt i leret. Da Lillebælt Ler er kalkfrit, er det velegnet til klinker.

Under produktionen blandes det tørrede ler med et opblæringsmiddel, valses og brændes ved 1150 °C i en roterovn. For at leret kan optage opblæringsmidlet, skal det indeholde en vis mængde af lermineralet smectit. Det indvalsede opblæringsmiddel afgasser og får leret til at blære op. I ovnen dannes små kugler på 0,5-2 cm, der indeni har et glasagtigt væv og udenpå en glasagtig skorpe. Det gør dem meget lette, stærke, varmeisolerende og brandbestandige (figur 18-21).

Palæogens ler har i slutningen af 1900-tallet fået værdi som et andet industriprodukt, det såkaldte bentonit. Det er finkornet ler, der hovedsagelig består af lermineralet smectit. Leret kan opsuge og holde på store mængder væske. Sugeevnen afhænger af lerets indhold af natrium.

Bentonit har været brugt i 7000 år til blødgøring af uld, kaldet valkning. I dag bruges det til utallige formål og produkter, f.eks. som boremudder i olieindustrien, som formsand i støberierne, grus til kæledyr, lossepladsmembraner, til rensning af gylle, røggas, vin, olie og fedtstoffer, som bærer af medicin og i kosmetiske produkter.

Undersøgelser i 1980'erne viste, at der var bentonit ved Ølst og Hinge, hvor man indvinder palæogent ler til letklinker.

I 1991-1994 fandt Storstrøms Amt mindst 400 millioner kubikmeter bentonit af middelgod kvalitet ved Rødbyhavn på Lolland. Det var Æbelø og Holmehus Ler, der lå under 13-36 m moræneler. Efter at et privat firma havde prøvegravet, blev projektet dog standset, sandsynligvis fordi bentonitten var af for dårlig kvalitet til boremudder.

I 1997-1998 fandt Fyns Amt bentonit af middelgod kvalitet ved Bjerreby på Tåsinge. Det var Holmehus og Ølst Ler, der var dækket af 1-2 m moræneler. Den største tykkelse af bentonitten blev målt til 46 m. Et privat firma foretog prøvegravninger, da man ønskede at udnytte leret til lossepladsmembraner og isolerende lag. I 2003 igangsattes en egentlig produktion.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ler til letklinker og bentonit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig