Ler til klinker | lex.dk – Naturen i Danmark

En almindelig teglsten kan suge en del vand. Derimod har klinker en tæt overflade, der næsten ikke er vandsugende. Klinker har navn efter det syngende „kling“, der lyder, når to sten slås sammen, modsat almindelige teglstens „klonk“. Klinkers gennemsnitlige styrke er da også omkring otte gange højere end almindelige teglstens, og derfor bruges de, hvor der kræves ekstra stor slidstyrke og lille vandopsugning, f.eks. på udendørs fortove og trapper, samt til vægge og gulve i fødevareindustrien.

For at ler skal kunne tåle at blive brændt hårdt til klinker, skal det have et lavt indhold af kalium og natrium, så smeltepunktet for leret hæves. Kalium findes især i lermineralet illit. Hvis leret udsættes for kemisk forvitring fra nedsivende surt regnvand, vil kalium blive udvasket. Selve leret kan også være dannet kalium- og natriumfattigt.

Bornholmsk klinkeler

Klinkeler findes især på Bornholm i de jurassiske Bagå, Rønne og Hasle formationer. Bagå Formationens ler er aflejret under et varmt og fugtigt klima, der har nedbrudt illitmineralerne til det kaliumfattige mineral kaolinit.

I Bagå Lergrav begyndte man i 1843 at indvinde kul fra formationen, men den dårlige kulkvalitet gjorde, at man fra 1877 skiftede til indvinding af klinkeler. Produktionen ophørte i 1990'erne, men man kan stadig se de gulrøde Hasle Klinker mange steder i Danmark, f.eks. I flisebelægningen på Hovedbanegården og i Tivoli i København samt på alle Odenses fortove. Ved hjælp af farvetilsætning har man også produceret rent gule, sorte og røde klinker.

Ud over den store lergrav ved Bagå har der også været små indvindinger langs kysten fra Rønne til Sose, hvor man bl.a. har indvundet i søaflejringer fra Rønne Formationen og i Hasle Formationens kystaflejringer. Tidligere brændte man ikke kun klinker, men også keramikvarer, facadesten og sten til ovnbeklædning. Endelig har man udnyttet kaolinit ved Nygård lige øst for Rønne til klinker.

I det øvrige Danmark er det muligt at finde smeltevandsler, der kan brændes hårdere end normalt, og visse steder til egentlige klinker. Ved Gørding øst for Esbjerg findes smeltevandsler, der sandsynligvis er aflejret i en sø under Saale Istid. Leret kan brændes til klinker, dels fordi det er udvasket gennem Eem og Weichsel, og dels fordi der er indarbejdet kalium- og natriumfattigt Gram Ler i det.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ler til klinker.

Forrige afsnit er Ler til tegl
Næste afsnit er Ler til letklinker og bentonit

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.