En almindelig teglsten kan suge en del vand. Derimod har klinker en tæt overflade, der næsten ikke er vandsugende. Klinker har navn efter det syngende „kling“, der lyder, når to sten slås sammen, modsat almindelige teglstens „klonk“. Klinkers gennemsnitlige styrke er da også omkring otte gange højere end almindelige teglstens, og derfor bruges de, hvor der kræves ekstra stor slidstyrke og lille vandopsugning, f.eks. på udendørs fortove og trapper, samt til vægge og gulve i fødevareindustrien.
For at ler skal kunne tåle at blive brændt hårdt til klinker, skal det have et lavt indhold af kalium og natrium, så smeltepunktet for leret hæves. Kalium findes især i lermineralet illit. Hvis leret udsættes for kemisk forvitring fra nedsivende surt regnvand, vil kalium blive udvasket. Selve leret kan også være dannet kalium- og natriumfattigt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.