Landskabsbenyttelse

Surt slid i fortiden kombineret med nutidens teknologi har ændret landskabets udseende markant. Lavvandede områder er blevet inddæmmet for at kunne opdyrke dem. Lammefjorden, Kolind Sund og Rødby Fjord blev til land i slutningen af 1800-tallet. Her blev bygget høje diger, så havvandet kunne holdes ude, mens ferskvandet til stadighed blev pumpet ud af områderne. Vadehavsområdet med diger og kanaler er et andet eksempel på menneskets kunnen og vilje til at ændre landskabet.

Kystnedbrydning kan stoppes eller bremses ved at bygge kystbeskyttelse såsom høfder. Tidligere tiders voldsomme sandflugt er blevet tæmmet ved at plante læhegn og skove på sandområderne. Årsagen til sandflugtens opståen var ironisk nok, at mennesket selv havde fældet skovene og udpint jorden, så landskabet lå åbent for vindens susen (kapitlet Nutidens kyster og klitter).

Danmark er begunstiget af at ligge i en geologisk set rolig region, uden vulkanisme og voldsomme jordskælv (figur 19-6). De største ødelæggelser herhjemme skyldes vand og vind. Man kan blive ramt af store oversvømmelser og jordskred. Især oversvømmelser har i tidens løb kostet adskillige menneskeliv. Men i de fleste tilfælde er det lykkedes at beskytte os mod naturkræfterne, så man kan leve uden de store risici.

Samtidig med at man ønsker at leve beskyttet, er man dog dybt fascineret af naturens kræfter og ønsker at opleve dem på nært hold, hvad fredningen af Råbjerg Mile med dens ukontrollerede kraft er et eksempel på (figur 19-5).

En meget direkte form for udnyttelse af vores geologiske grundlag er råstofproduktionen. I afsnittet Påvirkning af det geologiske landskab og i kapitlet Råstoffer: mineraler, energi og vand er denne udnyttelse nærmere omtalt.

Det uberørte landskab rummer informationer om de kræfter og processer, som gennem millioner af år har formet landet. I vore moser og søer findes aflejringer, der dokumenterer klimaudviklingen gennem mange tusinde år. Alle disse informationer trækkes der på til mange formål. F.eks. til opstilling af geologiske modeller til brug for grundvands- og råstofkortlægning, til beregning af jordlagenes egenskaber ved bygge- og anlægsarbejder og til vurderinger af fremtidens klima.

Det er derfor vigtigt at bevare denne vidensbank, når man ændrer landskabet, som det bl.a. gøres ved bebyggelse, bortgravning og dræning.

I takt med den stigende fritid er der kommet større fokus på den rekreative anvendelse af naturen. Langt de fleste mennesker bor i dag i byer og har deres dagligdag her. Til gengæld er der stadig større interesse for at opleve landskabet og naturens kræfter i fritiden, hvad enten det er på weekendturen eller i ferien. Det er blevet kostbart at få mulighed for at opleve den „uforstyrrede“ natur.

Ved siden af behovet for den stille tur gennem landskabet findes behovet for at bruge det til kraftig fysisk udfoldelse, f.eks. cykling på mountainbikes og klippeklatring. Det er ikke altid enkelt eller muligt at forene de stilfærdige og de krævende ønsker.

Landskabets værdi som inspirationskilde er vanskelig at definere. Som nævnt i indledningen har der i perioder af danmarkshistorien været en vis fokus på geologiske formationer såsom klinter og bakker. Her kunne man finde et vildt og storslået landskab, som var en passende model for guldalderkunstnernes verdensforståelse og idealer. I dag følger kunsten andre veje, men en vis inspiration kan stadig spores i bl.a. „land-art“ fra 1960'erne og 70'erne.

Også inden for arkitekturen kan man af og til erkende inspirationen fra geologien og landskabet. F.eks. kan en lokal stenart være anvendt som facadebeklædning for at få bygningen i harmoni med det omgivende landskab.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Landskabsbenyttelse.

• Forrige afsnit er Den vilde natur
• Næste afsnit er Beskyttelse og geologisk naturforvaltning