Istids- og kystlandskabets udvikling har præget det danske landskab på en sådan måde, at landet kan inddeles geografisk i områder med hver sit landskabelige særpræg (figur 16-6). Sydvestjylland lå i Weichsel Istid hen som et tundralandskab uden for Hovedfremstødet. Det ungbaltiske Fremstød dækkede kun det sydøstlige Danmark og overprægede dermed kun de dele af Hovedfremstødets morænelandskab, som ligger sydøst for Den Østjyske Israndslinje. Bornholm ligger i Den Fennoskandiske Randzone og er landskabeligt beslægtet med det isskurede sydsvenske grundfjeldslandskab. Og endelig har havstigning og landhævning været afgørende for landskabsudviklingen siden slutningen af sidste istid, ikke mindst i Nordjylland.
Landskabets hovedtyper
FIGUR 16-6. Inddeling af Danmark i områder med hvert sit landskabelige særpræg. I) Landskabet i Sydvestjylland – syd og vest for Hovedstilstandslinjen – domineres af bakkeøer, der er gamle morænelandskaber fra næstsidste istid (Saale), og smeltevandets flodsletter fra sidste istid (Weichsel). II) De unge morænelandskaber fra sidste istid, hvor Midtjylland (II a) præges af Hovedfremstødets fortrinsvis sandede og kalkfattige morænelandskaber, mens Hovedfremstødets landskaber i Østjylland og på Øerne (II b) er overpræget af de ungbaltiske isstrømmes fortrinsvis lerede og kalkrige moræneaflejringer. III) Landskabet i Nordjylland domineres af flader af marint forland, der kanter Hovedfremstødets morænelandskaber.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Landskabets hovedtyper.
- Forrige afsnit er Landskabsdannelse efter istiden
- Næste afsnit er Da gletsjere og smeltevand formede landet
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.