Krebs

Krebsekalas er en skattet svensk tradition. Nogle gange indledes fornøjelserne med at få krebsene til at stå på hovedet. Lykkes det, vil de stå bomstille. Forklaringen på dette usædvanlige fænomen skal søges i krebsenes ligevægtsorgan, der sidder ved bunden af hvert følehorn. Det enkelte organ består af et hulrum beklædt med en masse sansehår i bunden. Krebsen anbringer små sandkorn i sanseorganet, og de påvirker sansehårene i normal, vandret stilling. Vendes krebsen på hovedet, forsvinder trykket på sansehårene, og krebsen er ude af stand til at orientere sig. Derfor er den paralyseret i en periode.

Krebs optræder både naturligt og kunstigt, dvs. udsat, i damme. Europæisk flodkrebs er den oprindelige danske art (figur 21-19), men desuden optræder ulovligt udsatte signalkrebs, som er indført fra Nordamerika. Signalkrebsen har passivt spredt krebsepest til den hjemmehørende flodkrebs, som er forsvundet over større områder. Signalkrebsen er aggressiv, vokser hurtigere og udgør en alvorlig fødekonkurrent til den hjemmehørende art.

Begge arter har et bredt fødevalg bestående af planter, større alger, fasthæftede mikroalger, smådyr og dødt organisk stof. De foretrækker smådyr, hvis de er til stede i tilstrækkeligt antal, og de vokser også bedst på denne kost, som er rigest på proteiner. Blandt bløddyr foretrækker de arter med tynde skaller – og de har svært ved at fange fritsvømmende bytte. Af planteføde foretrækker de fasthæftede alger frem for rodfæstede planter pga. algernes større proteinindhold. Når man derfor oplever, at krebsene gnaver dammens planter helt ned, skyldes det for tætte krebsebestande, som typisk opnås ved at lægge mange skjul ud og fjerne alle fjender. Krebsene bryder sig eksempelvis ikke om ål, der er gode til at trænge op i krebsegangene i brinkerne og trække krebsene ud.

Krebsene har på grund af deres selektive fødevalg indflydelse på, hvilke dyre- og plantearter der findes i en given dam, og også på, hvor mange individer af den enkelte art dammen huser.