Klithederne

Klithederne har, især langs den jyske vestkyst, international betydning og rummer nogle af de mest spændende og oprindelige plantesamfund herhjemme, se kapitlet De eksponerede kyster: Præsentation og de følgende afsnit. I modsætning til de fleste indlandsheder er klitheden en naturtype, der anses for at være oprindelig i Danmark. I klitheden spiller rensdyrlaver en stor rolle (figur 14-30). De bliver sjældent over 10 cm høje og har grå, gulgrønne og brune nuancer. Mosvegetationen i klithederne er knap så rig på arter – især kost-kløvtand (Dicranum scoparium), cypresmos (Hypnum cupressiforme) og trind fyrremos (Pleurozium schreberi, figur 7-31) er hyppige. Klithedens dyreliv er meget specialiseret, og mange dyrearter findes kun eller fortrinsvis her.

Der er i hvert fald fire typer af udefra kommende ændringer af miljøforholdene, som kan true klithedernes eksistens, og som derfor gør dem til velegnede som varslere af såvel forurening som til ændringer i det åbne lands udnyttelse.

For det første er klithederne blandt de plantesamfund i Danmark, der er mest sårbare over for eutrofiering med kvælstof, og der kan som følge heraf ske en forskydning mellem arter og artsgrupper. Lykkes det ikke at holde forureningen med kvælstofforbindelser via luften i ave, vil de mest langsomtvoksende dele af klithedens vegetation bukke under i planternes indbyrdes konkurrence, og især laverne er de svage i dette spil. Sandsynligvis ser vi allerede i dag denne udvikling – rensdyrlavernes udbredelse mindskes på bekostning af dværgbuske og græsser.

For det andet spreder centraleuropæiske og nordamerikanske træarter, der sidst i 1800-tallet blev plantet i klitplantagerne, sig i klithederne ved selvsåning. De naturligt lysåbne klitheder kan derfor gro til med en blanding af indførte arter som bjerg-fyr, klit-fyr og sitka-gran. Et naturligt økosystem bliver derved afløst af en vegetation, som aldrig ville have eksisteret hos os, hvis ikke vi havde sprængt de naturlige udbredelsesbarrierer og plantet dem – i sandflugtsbekæmpelsens tjeneste. Med den erkendelse i bagagen er der igangsat en stærk indsats for at forhindre disse fremmede nåletræarter i at brede sig på klithederne.

En tredje trussel er klimaændringer, der medfører øget kysterosion. Det vil kunne reducere klitbæltets og dermed klithedens bredde.

En fjerde trussel er sommerhusudbygningen langs den jyske vestkyst. Mange steder er udnyttelsen af sommerhusområderne øget på en måde, der ikke er i harmoni med den natur og det miljø, som er grundlaget for sommerhusudbygningen. Truslerne er overdreven vandindvinding, som kan skade klithedens vådområder, for kraftig slitage og forstyrrelse af fugleliv og pattedyr. Derudover er der det æstetiske aspekt: sommerhuse passer langtfra altid godt ind i den sårbare kystnatur, som de beslaglægger.