Holocæns temperatursvingninger syner umiddelbart ikke af meget i sammenligning med istidernes svingninger, men Holocæns klimaændringer har nu alligevel ikke været helt ubetydelige for plantevækst, dyr og mennesker.

Rekonstruktionen af temperaturen fra grønlandske isboringer viser et fald gennem de sidste 6000 år, endog et fald på ca. 2 grader, hovedsagelig i 5.-3. årtusinde før nu. De sidste to årtusinder før nu har især været præget af en varmeperiode, der toppede omkring år 900 samt af „Den Lille Istid“ i perioden ca. 1300-1750.

Mens temperaturens udvikling altså lader sig rekonstruere, er det straks vanskeligere med ændringer i nedbøren. Man kan bestemme højmosers fugtighed i forskellige perioder, men da fugtighed påvirkes af både nedbør og fordampning, og da fordampning afhænger af temperaturen, kan man ofte kun skelne mellem fugtige/kølige og tørre/varme perioder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Klimaet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig