FIGUR 6-3 (a). Almindelige kiselalger fra et lavvandssediment; målestok 10 mm.

.

FIGUR 6-3 (b).Kiselalger og andre mikroorganismer lever i sprækker og fordybninger på sandskorn. Målestok 50 μm.

.

Kiselalgerne (diatoméer) har ikke flageller. De er omsluttet af to kiselskaller, der oftest er ornamenterede med lister og porer. I modsætning til de mange centriske arter i de frie vandmasser hører havbundens arter især til de såkaldte pennate kiselalger. De har ofte form som et lille skib. På undersiden findes en aflang fure „ra-fen“, der gennem en – endnu ikke helt klarlagt – mekanisme tillader en glidende bevægelse på faste overflader.

Praktisk talt alle kiselalger har fotosyntese. De har brungullige grønkorn, og når sandbunden på lavt vand om sommeren får en brungullig farve, skyldes det oftest masseforekomst af kiselalger (figur 6-3).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Kiselalger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig