Laboratorieforsøg som de ovennævnte frikender dog de fleste danske herbicider og fungicider for direkte giftvirkninger på insekter. Det er imidlertid stadig ingen garanti for, at de i praksis er harmløse over for markernes insekter. Ud over de direkte giftvirkninger, kendt fra laboratorieafprøvningerne, har der nemlig vist sig indirekte „økologiske“ virkninger, hvor sprøjtemidler ikke er giftige for insekterne, men ikke desto mindre forringer markens og afgrødens kvalitet som levested for dem.

Ukrudtssprøjtning fjerner ukrudtet i bunden af afgrøden. Svampesprøjtning fjerner ikke alene de sygdomsfremkaldende mikrosvampe, men også harmløse nedbrydersvampe. Dermed forsvinder vigtige føderessourcer for dyrene. Ukrudt og mikrosvampe tjener nemlig som fødeemner for en lang række specialiserede insekter. Når ukrudt som vej- og snerlepileurt sprøjtes væk, forsvinder pileurtbladbillen, Gastrophysa polygoni, nødvendigvis også, i øvrigt sammen med en række andre snude- og bladbiller. Og når ret harmløse sortskimmelsvampe som Cladosporium og Alternaria sprøjtes væk, forsvinder også en række små skimmelbiller, Lathridius, Enicmus, Corticaria og Cortinicara sammen med andre biller og fluer.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

Pileurtbladbille.

.

Skimmelbille.

.

Ill.: Jakob Sunesen.

Afsnit fortsætter her.

Danske markforsøg har vist, at sådanne indirekte, økologiske virkninger, der netop kun kan konstateres i markforsøg, har påvirket dyrenes bestandsstørrelser og artsdiversitet ganske betydeligt (tabel 9-8).

Blomstrende ukrudt er yderligere en vigtig ressource for en del af markens dyr. Mange voksne insekter besøger blomster for enten at hente energi til flyvning (nektar) eller protein til udvikling af æg (pollen). Det gælder humlebier, bier, sommerfugle, snyltehvepse, de hvepselignende svirrefluer, dansefluer og mange andre. I rapsmarker er det afgrøden, der i en kort periode bidrager med disse ressourcer, men i de fleste afgrøder er kun det blomstrende ukrudt en væsentlig nektar- og pollenkilde. Igen gælder det, at sprøjtes ukrudtet væk, forsvinder en vigtig del af grundlaget for insekterne – her de blomsterbesøgende insekter.

De fleste afgrøder vokser hurtigt i højden, mens de nederste blade begynder at visne. Mange ukrudtsarter indgår derimod i et vegetationslag i bunden af afgrøden, som ikke kun har værdi som føde. Det giver skjul og et bedre mikroklima for mange fugtighedskrævende insekter og deres tyndhudede larver. Det betyder, at mange insekter, der ikke ernærer sig af ukrudtet, alligevel bliver langt mere fåtallige, når ukrudtet forsvinder. Det drejer sig f.eks. om mange af de svampeædende insekter, f.eks. skimmelbiller, eddikefluer og spidsvingefluer og de talrige larver af løbebiller og rovbiller i slægterne Tachyporus, Tachinus og Aleocharinae.

Undersøgelser har vist, at med den gængse pesticidanvendelse i Danmark, er betydningen af disse indirekte pesticidvirkninger ofte lige så negativ for insektfaunaen som de direkte giftvirkninger. Det er et sikkert tegn på, at mange insekter er begrænsede af deres levevilkår, føden, skjul og mikroklimaet, og derfor meget sårbare, når pesticiderne forringer disse kritiske livsbetingelser. Dertil kommer, at ukrudts- og svampemidler, der har indirekte virkninger på insekterne, i de fleste afgrøder anvendes langt mere end insektmidlerne (figur 9-33).

Man bør dog være opmærksom på, at disse kritiske livsbetingelser ikke kun kan påvirkes af pesticider. For de ukrudtstilknyttede insekter er det f.eks. lige meget, om ukrudtet forsvinder pga. ukrudtssprøjtning i en konventionelt dyrket hvedemark eller pga. gentagne ukrudtsstriglinger i en økologisk hvedemark.

TABEL 9-8. Sprøjtemidler kan have meget negative virkninger på insekter i markerne, selv om laboratorieforsøg viser, at de ikke har nogen giftvirkning på dyrene. En del ukrudts- og svampemidler er på den måde ugiftige for insekterne, men har alligevel stærkt negative effekter på markernes plante- og svampeædende insekter. Virkningen fremkommer, da sprøjtemidlerne forringer habitatkvaliteten, især føde (plantevæv og mikrosvampe), mikroklima og skjul. Ukrudtet er vigtigt for mange insekter, ikke kun for ukrudtsæderne. Derfor påvirker ukrudtsmidlerne (= mindre ukrudt) mange insekter negativt, mens svampemidlerne (= mindre mikrosvampe) alene påvirker de specialiserede svampeædende insekter. De få positive effekter er resultat af mere komplicerede vekselvirkninger i insektadfærd og markernes økosystem. Efter Reddersen m.fl., 1998.
Insektart Artens føde Virkning af ukrudtsmiddel Virkning af svampemiddel
Løbebiller:
Trechus quadristriatus Rov Positiv 0
Trechus secalis Rov 0 0
Amara familiaris Rov Negativ 0
Rovbiller:
Tachyporus solutus Rov/Svamp Negativ 0
Tachyporus hypnorum Rov/Svamp Negativ 0
Tachyporus chrysomelinus Rov/Svamp 0 Negativ
Tachinus fimetarius Rov/Svamp Negativ 0
Aleocharinae spp. Rov/Svamp Negativ Negativ
Clavicornie-biller:
Atomaria linearis Plante/Svamp 0
Atomaria atricappilus Svamp Negativ Negativ
Atomaria spp. Svamp Negativ Negativ
Stilbus testaceus Svamp 0 Negativ
Skimmelbiller:
Stephostethus lardarius Svamp Negativ Negativ
Enicmus transversus Svamp Neg./Pos. Negativ
Cortinicara gibbosa Svamp Neg./Pos. Negativ
Corticaria spp. Svamp Neg./Pos. Negativ
Snudebiller:
Ceuthorrhynchus floralis Plante (tokimbladet ukrudt) Negativ 0
Ceuthorrhynchus erysimi Plante (tokimbladet ukrudt) Negativ 0
Græsfluer:
Opomyza florum Plante (kornafgrøden) 0 Positiv
Småcikader:
Jaavasella pellucida Plante (kornafgrøden) 0 0

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Indirekte virkninger af pesticider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig