FIGUR 13-9. Fejlbestemt som marsvin. Denne strandede hvidnæse fra Fanø i sommeren 1960 er i flere leksika opført som marsvin. Det sætter det manglende kendskab til Danmarks mest almindelige delfin i relief.

.

Hvidnæsen (Lagenorhynchus albirostris) er den anden ægte danske, dvs. ynglende, hvalart. Det er de danske farvandes almindeligste delfin, og den har nok til alle tider været den næsthyppigste danske hval.

Hvidnæsen optrådte for første gang i den videnskabelige litteratur i 1846. Mange ældre danske hvidnæsefund, fra før 1846, men også en del fra årene mellem 1846 og 1855, er fejlagtigt betegnet som „øresvin“ eller „almindelig delfin“. Det skyldtes, at arten endnu ikke var beskrevet videnskabeligt, og at en god beskrivelse af dyrets kendetegn endnu ikke fandtes. Den danske hvalforsker D. F. Eschricht var med til at „opdage“ hvidnæsen, da han i 1846 gav en kort beskrivelse af det første danske eksemplar fra den jyske vestkyst, formentlig fundet i midten af 1840'erne ved Agger Tange.

Hvidnæsen er en robust delfin, der bliver op til 3 m lang og har en kort snude (figur 13-9). De fleste hvidnæser, der er fundet strandet i danske farvande, er dog kun 220-260 cm lange. Nyfødte hvidnæser har samme størrelse som unge marsvin, men kendes straks fra disse på deres afvigende kropsproportioner – først og fremmest det korte, men tydelige næb og den højere rygfinne (figur 13-10) samt et ret stort hoved. Farveteg-ningen er meget markant hvid og sort, hvilket ofte har ført til forvekslinger med de sjældnere spækhuggere.

Forekomst

FIGUR 13-10. Nyfødt unge af hvidnæse fra den jyske vestkyst 1991.

.

Hvidnæsen lever i den tempererede del af Nordatlanten og har en åbenlys forkærlighed for kontinentalsoklen, hvor bunden brat falder ned mod oceanernes dyb, og hvor der er en stor koncentration af fødeemner. Det sker dog ikke så sjældent, at hvidnæser opsøger kystvande.

I danske farvande er hvidnæsen mest almindelig i den nordlige Nordsø og Skagerrak, dog vandrer enkelte dyr eller mindre flokke jævnligt helt ind i de indre danske farvande. En enkelt hvidnæse har endog holdt til mellem Bornholm og Sverige i over 3 år.

Figur 13-11 viser, at der faktisk hvert år i perioden 1991-2002 er set eller strandet hvidnæser i de indre danske havområder. Det årlige antal fund i hele landet er steget støt fra ca. 3 i perioden 1985-1999 til over 12 i årene 2000-2002. Dette viser ikke nødvendigvis, at arten er gået frem i antal, men nok snarere, at man i højere grad opdager de strandede dyr på grund af den større bevågenhed, hvalerne har opnået.

Blandt strandede hvidnæser er der konstateret en tydelig geografisk forskel i kønsfordelingen. Går man fra nord mod syd i Nordsøen, bliver hunnernes andel større for til sidst at være altdominerende. I Danmark er andelen af hanner størst. Hvis strandingerne afspejler kønnenes forekomst i naturen, så kunne det tyde på, at hanner og hunner til tider har forskellig udbredelse.

Bestandene

FIGUR 13-11. A) Danske fund af hvidnæsen 1978-2002. B) Fundhyppighed af hvidnæser siden 1982, da den systematiske indsamling af oplysninger om strandede hvaler begyndte.

.

Hvidnæsernes nøjagtige opdeling i ynglebestan-de er ikke kendt. De danske hvidnæser hører dog til den nordøstatlantiske klynge af ynglebestande, og foreløbige resultater af fotoidentikation tyder på, at dyrene i den danske del af Nordsøen og ved Skotland er en del af den samme ynglebestand.

Levevis

Hvidnæsens biologi er ikke særlig godt kendt. Nyere undersøgelser har dog vist, at den har en forkærlighed for torskefisk. Selv om torsk også står på marsvinets menukort, konkurrerer de to arter alligevel ikke direkte med hinanden om føden, fordi hvidnæsen i reglen æder større fisk end marsvinet. Den typiske flokstørrelse i den danske del af Nordsøen er 4-6 dyr, mens der i hele udbredelsesområdet er rapporteret om flokke på helt op til 1000 individer.

Alderen ved kønsmodenhed er ikke kendt, men den skønnes at ligge mellem 9 og 15 år. Parringen foregår fra maj til august, og da svulmer hannernes testikler op til den firedobbelte vægt som hos marsvinet. Hunnen føder om sommeren en unge på ca. 120 cm's længde efter en drægtighed på ca. 11 måneder. Hvidnæsen bliver skønsmæssigt 40-50 år gammel og får modsat marsvinet ikke en unge hvert år.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvidnæse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig