Hvid vipstjert

Den hvide vipstjert er en udpræget kulturledsager og træffes ved landejendomme og landsbyer over hele landet. Den hvide vipstjert menes at være blandt de allerførste åbentlandsfugle, der indvandrede for mere end 5000 år siden. Her har den formentlig kunnet leve ved stenalderfolkets tidligste bopladser, hvor kun en smule skov var ryddet. I de senere år er der opstået en ny type ynglelokalitet for arten: De store gyllebeholdere, der skyder op som gigantiske paddehatte overalt i agerlandet. I nicher eller sprækker kan vipstjerten finde redesteder, og de åbne, ofte vegetationsløse omgivelser inklusiv tilkørselsveje er velegnede fourageringsområder for arten.

Vipstjerten har udvist stor tilpasningsdygtighed og har været i fremgang gennem mange år. Den bygger som nævnt ovenfor gerne sin rede i et hulrum, en niche eller en sprække i en bygning og er ekspert i at finde velegnede fødesteder med mange insekter, gerne fluer, myg og larver mv. Den hvide vipstjert mestrer både teknikken med at snappe insekter på jorden og at fange dem flyvende i luften. under fødesøgningen opsøger den gerne åbne arealer med kort eller ingen vegetation som græsplæner, gårdspladser, hustage, markveje, kraftigt nedbidte heste- eller fårefolde, nyharvede marker og strandbredder.

Den hvide vipstjert er en ganske hårdfør fugl, der med ankomst i marts er blandt de første forårsbebudere. Store mængder af vipstjerter fra nordligere bestande trækker gennem landet og ses i flokke i september-oktober og marts-april. De sidste af vore egne ynglefugle forsvinder normalt ud af landet i løbet af november. Vinterkvarteret er i Sydvesteuropa og Nordafrika.