FIGUR 1-1. Holmes og Watson i laboratoriet.

.

„Den Person, der traadte ind, var en ung Mand paa i det højeste et Par og tyve Aar, meget velklædt og med noget fint og sart i hele sit Væsen. Den dryppende Paraply, som han holdt i Haanden, og den lange, skinnende Regnkappe talte tydeligt om det skrækkelige vejr, han havde vovet sig ud i. Det skarpe lampelys skar ham i Øjnene; han blinkede og saa til Siden, og jeg kunde se, at hans Ansigt var meget blegt og hans Øjne urolige, han saa ud som en, der nedtyngedes af en stor Angest.

„Jeg må bede Dem om Undskyldning,“ sagde han, idet han satte sine Guld-Pincenez paa, „fordi jeg kommer paa denne Tid af Dagen og i en saadan Forfatning; jeg er bange for, at jeg har bragt altfor mange Spor af Uvejret ind i Deres hyggelige Værelse, men jeg håber, at jeg ikke kommer til altfor megen Ulejlighed“. „Nej, Paa ingen Maade,“ sagde Sherlock Holmes venligt. „Giv mig Deres Regnkappe og Paraply, de kan hænge her ved Kaminen, saa vil de snart blive tørre. Jeg ser, De er kommen fra Syd-vest Kanten.“ „Ja, fra Horsham.“ „Ja, det kalkagtige Lersmuds, som jeg ser paa Deres Støvlesnuder har hjemme paa den Kant.“ „Jeg er kommen for at faa Raad.“ „Det er let givet“. „Og Hjælp“. „Ja, det er maaske ikke saa let.“

I dette udsnit fra Sir Arthur Conan Doyles novelle „De Fem Appelsinkerner“ bruger den berømte detektiv Sherlock Holmes sin viden om Storbritanniens geologi (figur 1-1). Han kan se, hvor gæsten kommer fra, fordi han har noget jord på sin sko, der kun hører hjemme i en bestemt egn af landet. Det er et godt eksempel på, hvad geologisk udforskning går ud på: For at Holmes kan afgøre, hvor gæsten kommer fra, må han kunne afgøre, hvilken kalktype der er på skoen. Dernæst må han vide, hvor i Storbritannien den pågældende kalk findes. På samme måde må man ved geologiske undersøgelser kende de geologiske materialers sammensætning og findested. Desuden må man kende måden, hvorpå de pågældende materialer er skabt – det vil sige de geologiske processer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvad er geologi?.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig