Det gamle hedebrug vedligeholdt heden. Græsning, overfladisk brand og lyngslåning skabte de rette forhold for foryngelse af lyngen, så lyng afløste lyng. Ved tørveskrælning fjernede man det meste af morlaget, men sørgede for, at der blev efterladt lidt til at holde på sandet. På den måde fik man en meget ren lyngforyngelse uden ret mange andre plantearter end lyng, laver og mosser.
Men hvis voldsomme brande eller tørveskrælning fjernede hele morlaget, skabte det sandflugt, da vinden kunne få fat og yderligere erodere området. På disse nøgne sandflader startede en succession med pionerarter som sandskæg, laver og enårige urter knyttet til sandet, næringsfattig jord. Denne pionervegetation kunne derefter afløses af lyng, evt. efter et mellemstadium domineret af rosetplanter som håret høgeurt.
Lader man derimod heden passe sig selv, er der mulighed for flere forskellige forløb. Når hedelyngen dør, får andre plantearter mulighed for at etablere sig. Lyngheden kan afløses af græshede eller gro til med revling. Efterhånden vil den udvikle sig mod skov (tabel 6-2). Hedelyng kan også, som det fremgår af eksemplet fra Nørholm Hede, fortrænge andre arter og igen erobre områder (figur 6-11).
| Successionsforløb | Jordbund | Kulturhistorie |
|---|---|---|
| Hedelynghede -> hedelynghede -> (skov) | Mest næringsfattig | Udnyttet mest ekstensivt eller forstyrrelse af vegetationen |
| Hedelynghede -> revlinghede -> (skov) | Næringsfattig | Udnyttet ekstensivt, nu uden forstyrrelse af vegetationen |
| Revlinghede -> græshede -> (skov) | Næringsfattig til rigere | Tilførsel af næringsstoffer og forstyrrelse som f.eks. græsning |
| Græshede -> græshede -> (skov) | Næringsfattig til rigere | Tidligere forstyrrede eller dyrkede arealer |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.