Høstens betydning

FIGUR 9-34. Allerede omkring høst (juli-august) er de fleste afgrøder visne og tørre, og værdien som levested for insekter er derfor meget lav. De insekter, der har kunnet tilpasse sig livet i dyrkede marker, har dog en kort tid som larver og er allerede klækket som voksne på dette tidspunkt, og har – ofte i enorme mængder – forladt marken.

.

Høsten er en meget synlig og dramatisk ændring af den overjordiske del af markens økosystem. Høsten kan forekomme at være en katastrofe for marken som levested for insekter, hvor moderne mejetærskere på få timer ændrer enorme arealer fra at være dækket af en meterhøj, sluttet afgrøde til at være næsten nøgne.

Der er ingen undersøgelser, der belyser høstens virkning på insekterne – hverken direkte i form af knuste dyr eller indirekte i form af forandret levested. Høsten er hele formålet med markdriften, og derfor har man ikke haft den samme interesse i at problematisere den og dens eventuelle følger for dyrene. Formentlig er virkningerne da heller ikke så voldsomme. Både afgrøden og ukrudtet i bunden visner i en gradvis proces hen imod høsten, sådan at markens værdi som levested allerede er stærkt begrænset – i hvert fald for planteædende og fugtighedskrævende insekter (figur 9-34). Disse ændringer er insekterne tilpasset til. Langt de fleste almindelige markarter er – på grund af deres indbyggede årscyklus eller som reaktion på afgrødens modning – enten døde, har afsluttet formeringen eller har forladt marken for at søge til andre levesteder eller til overvintringshabitaten.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Høstens betydning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig