FIGUR 14-31. Artsrig græslandsvegetation med liden klokke (blå), prikbladet perikon (gul), almindelig røllike (hvid) og almindelig syre (frøstande i baggrunden). Borrebakken, Brede.

.

Græslandet er blandt de mest artsrige økosystemer i Danmark (figur 14-31). I vore dage går udviklingen mange steder fra en artsrig vegetation mod en mere artsfattig, hovedsageligt græsdomineret vegetation.

Her spiller ændring i driften en stor rolle. Ophører græsningen, bliver nogle få arter dominerende, og biodiversiteten falder. Men vegetationen er også meget sårbar over for gødskning. Man kan således på forbløffende kort tid opleve et drastisk fald i antallet af arter pr. m2 ved eutrofiering. Dette er desværre sket for mange af vore værdifulde græslandsområder.

I de seneste årtier er arealer, der tidligere bar græslandsvegetation, tilplantet med juletræskulturer. Juletræskulturer er at ligne ved landbrugsafgrøder, og der tilføres normalt gødning og pesticider for at opnå den ønskede vækst. Urtevegetationen i sådanne kulturer er meget sparsom.

Græslandsarealets voldsomme tilbagegang over de sidste to århundreder repræsenterer det største samlede tab af biodiversitet i Danmark i nyere tid.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Græslandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig