Gråsæl

FIGUR 13-28. Gråsælhoved.

.

Gråsælen (Halichoerus grypus) er næst efter spættet sæl den hyppigste sælart i danske farvande og den eneste anden sæl, der kan siges at have en permanent forekomst her. Der findes tre bestande: én i den østlige del af Østersøen, én i Nordøstatlanten og én i Nordvestatlanten. Øster-søbestanden forekom tidligere også i den vestlige del af Østersøen, og i de senere år er småbestande nu atter ved at etablere sig her.

Gråsælen kendes let på sit hesteagtige hoved og på sin størrelse (figur 13-28). Pelsfarven varierer ret meget. Voksne individer er op til 230 cm lange og vejer op imod 300 kg. Hannerne bliver en del større end hunnerne. Ungen bliver født i en længde af 100 cm og med en vægt på 11-20 kg. Den har en hvid uldhårspels (lanugo). Gråsælunger skal blive på land, indtil de har fået deres voksenpels.

Udbredelse i Danmark

Modsat tilfældet med spættet sæl så lykkedes det omkring år 1900 at udrydde gråsælen i Danmark. Før bortskydningen fandtes den vidt udbredt i danske farvande med Rødsand og Anholt som de vigtigste bastioner.

I dag findes der atter en lille bestand af gråsæler i de indre danske farvande; hyppigst på de gamle lokaliteter Rødsand og Anholt, men også på Læsø og Hesselø. Radiomærkede gråsæler har vist en stor vandreaktivitet til og fra den indre, østlige del af Østersøen. I 1991 blev der fundet en gråsæl i Køge Bugt; den havde et estisk mærke på halen og var sluppet fri ved Klaipeda, Litauen. Et andet mærket dyr blev fundet i Århus Bugt. Strejfende gråsæler er indsamlet til Zoologisk Museum fra Øresund, Møn og Bornholm, og i Limfjorden observeredes en enkelt gråsæl i 1998.

I den slesvig-holstenske del af Vadehavet findes en lille gråsælbestand. Strejfende dyr herfra er flere gange blevet observeret og fundet døde langs den danske Nordsøkyst.

Forplantning

Ved Rødsand og Anholt er der i de seneste år konstateret yngleaktivitet. I juli 1982 blev en lille unge fundet på Anholt og i marts 1993 en på Rødsand. Fødselstidspunkterne minder om forholdene inde i Østersøen, mens de oprindelige danske bestande ynglede i januar. Der er altså i de indre danske farvande tale om en tilvandring fra Østersøen og ikke om overlevende dyr fra den gamle danske bestand.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Gråsæl.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig