Fysisk forstyrrelse og bundstabilitet

FIGUR 7-8. Blandet algebevoksning på klippekyst. Klipper og store sten er ideelle voksesteder for store alger med effektive fasthæftningsorganer. Bundvegetationen er langt mere sparsom på de ustabile sand- og mudderbunde.

.

Bundvegetation kræver stabile overflader til fasthæftning, så planterne ikke rives løs og føres bort (figur 7-8).

Finkornet materiale som sand og ler omlejres let af bølger og strøm, så kun på beskyttede lokaliteter eller på dybder, hvor bølgerne ikke når ned, kan makroalger finde fodfæste i finkornet bundmateriale. Derimod kan mikroalger med kort generationstid nå at etablere sig mellem perioder med store forstyrrelser.

På mere strøm- og bølgeudsatte steder, skal makroalger have sten eller fast klippe at fæste sig til. Små alger vil kunne vokse på småsten og muslingeskaller, men større former vil normalt kræve sten eller klipper. På stranden finder man ofte opskyllede eksemplarer af blæretang, der viser sig at have valgt en for lille sten til fasthæftning. Mens planten er spæd, fungerer en lille sten godt nok, men da blæretang hvert år fordobler sin størrelse, bliver den hurtigt så stor, at bølgerne river plante og sten fri af havbunden.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fysisk forstyrrelse og bundstabilitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig