.
.

FIGUR 19-8. Selv om skovene giver plads for stadig flere forskellige aktiviteter, er det endnu det “stille” skovbesøg, der er det mest fremtrædende.

.

Den fredede Snoeg i Jægerspris Nordskov. Træet døde i 1991, men er stadig beskyttet som levested.

.

FIGUR 19-4. Skov- og naturområder besøges i forskelligt omfang. F.eks. anvendes Fosdalen ved Jammerbugten 175 gange mere intensivt til friluftsliv end Fosdal Plantage og 16 gange mere end Langdal Plantage, selv om begge ligger lige op ad selve Fosdalen. Det er således ikke alene tilgængeligheden, men også områdets “kvalitet“ der har betydning for besøgshyppigheden – en kvalitet, der allerede blev erkendt med statens opkøb og fredning i 1902, og senest i 2009 i forbindelse med områdets inddragelse i en af de største samlede fredninger i nyere tid.

.

FIGUR 19-5. Jo længere man har til skoven, jo færre besøg, og samtidig får den nærmeste skov relativt mindre betydning som besøgsmål. F.eks. foretager man ca. 5-6 gange så mange årlige besøg (i den nærmeste skov) hvis man bor under 1 km fra skoven i forhold til, hvis man har 3-5 km til den nærmeste skov. Bynær skovrejsning er således en god idé, hvis man gerne vil have flere mennesker ud i skoven.

.

FIGUR 19-6. Skovene lægger areal til mange forskellige typer aktiviteter, og typisk foretager man sig 2-3 forskellige ting på en tur.

.

Skovene har en meget stor plads i danskernes hjerte og indtager den suveræne førsteplads som mål for friluftslivet. Friluftsliv har stor betydning for vores trivsel, og grønne områder har en positiv indflydelse på vores fysiske og psykiske velbefindende. Ophold i naturen giver overskud og bedre humør, og så er det afstressende. Blandt de væsentligste motiver til at tage ud i naturen er selve naturoplevelsen og ønsket om at opleve fred og ro. Siden 1917 har der været lovsikret adgang til offentligt ejede skove, og ved Naturfredningslovens revision i 1969 blev der også sikret adgang til de private skove over 5 ha.

Mønstre i skovbesøgene

Ikke mindre end 91 % af alle voksne kommer i skoven mindst én gang om året, hvilket er en betydeligt større andel, end f.eks. bibliotekerne tiltrækker (55 %). Med udgangspunkt i en række spørgeskemaundersøgelser og egentlige tællinger i 1970'erne og 1990'erne har vi et detaljeret kendskab til befolkningens brug af skovene.

Det totale antal årlige skovbesøg er beregnet til ca. 75 millioner, og den “almindelige” dansker kommer ca. 10 gange i skoven årligt. Fra 1970'erne til 1990'erne steg besøgstallet med ca. 15 %. En tur i skoven har således holdt sin position som det mest populære friluftstilbud siden 1970'erne – selv om der er kommet mange nye fritidstilbud til siden da. Antallet af besøg varierer betydeligt fra person til person. Variationen går lige fra flere daglige besøg (ofte i forbindelse med hundeluftning) til en enkelt årlig skovtur.

Geografisk er skovbesøgene ganske koncentrerede. Hele 20 % af besøgene foregår nemlig i de skove, der ligger omkring København og Århus, selv om disse skove dækker under 2 % af det samlede skovareal. Der er dog meget stor variation i den intensitet, hvormed de enkelte skovområder anvendes til friluftsliv. Selv for skov-/naturområder beliggende tæt ved hinanden kan der være tale om betydelige forskelle (figur 19-4).

Afstanden fra bopæl til den nærmeste skov har stor betydning for besøgsantallet. Bor man under 0,5 km fra en skov, har man gennemsnitligt 90 skovbesøg om året, hvoraf 85 % går til den nærmeste skov. Bor man derimod mere end 5 km fra skoven, er besøgsfrekvensen under 20 om året, og kun ca. 50 % af disse besøg går til den nærmeste skov. Med andre ord: Hvis man alligevel skal transportere sig en vis distance, er man villig til at tage lidt længere end til den nærmeste skov – hvis man så til gengæld får en større oplevelse ud af det (figur 19-5).

Længere transportafstand betyder ikke kun sjældnere besøg, det betyder også længere skovbesøg og flere deltagere på skovturen. Ca. 3/4 af samtlige skovbesøg finder sted inden for en radius af ca. 10 km fra startstedet (typisk bopælen) og godt 1/3 inden for 2 km. Transportafstanden har også en afgørende indflydelse på valget af transportmiddel. Hvis skoven ligger inden for en afstand af ca. 2 km, går de fleste derhen. Når afstanden er over ca. 10 km, benyttes bilen af mere end tre fjerdedele af skovgæsterne. Fra 1970'erne til 1990'erne er der sket et markant skifte i retning af, at flere går/løber eller cykler til skoven frem for at bruge bilen. Denne udvikling falder sammen med, at de bynære skove får stadig større betydning, og at man måske har fået nok af bilen i dagligdagen – i modsætning til i 1970'erne, hvor søndagskøreturen ofte var en oplevelse i sig selv.

En skovtur varer hyppigst én til to timer. Den gennemsnitlige besøgsvarighed er knap 2 timer – et tal, der har været faldende siden 1970'erne. Den hyppigst forekommende gruppestørrelse er to personer, og fra 1977 til 1994 kan der konstateres en tendens imod flere helt små og store grupper frem for grupper af mellemstørrelse – “familiegrupper” på 3-5 personer.

Skovene lægger areal til en meget bred vifte af aktiviteter (figur 19-6). Omtrent to tredjedele af skovgæsterne beskæftiger sig med at gå en tur, lidt over halvdelen “oplever naturen”, mens motion, at sidde stille, at køre en tur og hundeluftning beskæftiger 10-15 procent af skovgæsterne. Aktiviteter som ridning, jagt og fiskeri udøves af relativt få gæster i skoven. I forbindelse med besøg i skoven oplyser godt 50 %, at de færdes uden for vej og sti. Der kan ikke konstateres markante ændringer i hovedaktiviteterne igennem de seneste ca. 30 år; men der kan konstateres en stadig stigende mangfoldighed. Hvem tænkte f.eks. på mountainbikes, stavgang og rollespil for 20-30 år siden?

Selv om skovene lægger areal til mange forskellige typer aktiviteter, skaber det relativt få problemer blandt de forskellige typer af besøgende. En undersøgelse blandt mere end 40.000 besøgende viser f.eks., at kun ca. 3 procent har oplevet gener fra andre gæster i forbindelse med deres besøg. Ligesom aktiviteterne er mangfoldige, er formen og typen af gener også mangfoldig, men overordnet er støj og løse hunde de væsentligste konfliktpunkter.

Ønsker til skovenes udformning

I såvel 1978 som 1994 er der gennemført omfattende interviewundersøgelser af befolkningens ønsker til skovenes udformning. De forskellige skovmiljøer blev præsenteret for svarpersonerne som fotografier eller som ord/korte sætninger, såkaldte verbale påvirkninger (figur 19-7).

Figur 19-7

På baggrund af svarene kan det bl.a. konstateres, at stilhed var den højest vurderede skovkvalitet i både 1978 og 1994. Fortolkningen af dette resultat er imidlertid kompleks: Det er næppe alene fysisk stilhed, der har betydning; mon ikke f.eks. fuglesang og vindens susen i trækronerne er foreneligt med stilhed for de fleste skovgæster?

Når det drejer sig om skovens indhold og udformning, er en sø og et vandløb blandt de mest populære landskabselementer i skoven. I denne kategori hører også pattedyr og fugle.

Ud fra undersøgelserne må det også siges at være en “fastslået kendsgerning”, at befolkningen foretrækker en varieret skov. Men hvilken variation? Eksempelvis kan der ikke konstateres nogen udpræget præference for en meget varieret bevoksning bestående af bl.a. birk, bøg, eg, rød-gran og ahorn i forskellige aldre. Der er heller ikke belæg for at kåre den variation, der findes i naturskoven, som den ideelle lystskov. Dette forhindrer selvsagt ikke, at bevidstheden om naturskovens tilstedeværelse og bevarelse kan have stor betydning for den enkelte person.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at viden kan have ganske stor indflydelse på, hvordan man vurderer forskellige skovmiljøer. F.eks. vurderer personer med en biologisk uddannelse fotografier af en naturskov betydeligt højere end folk uden speciel biologisk viden – netop fordi man er bevidst om de specielle kvaliteter, et sådant skovmiljø besidder.

Alt i alt er der noget, der tyder på, at den variation, der foretrækkes, er den, der fremkommer mellem bevoksninger frem for inden for bevoksninger. Dette forhold vil måske ændre sig i fremtiden som følge af en mere naturnær skovdrift, idet der er en vis tendens til, at den skov, man er mest vant til at se, også vurderes relativt højere.

Hvad angår selve træartsvalget, kan det konstateres, at løvskov (bøg) foretrækkes frem for nåleskov (rød-gran) – og jo ældre bevoksningerne er, jo bedre.

Jo mindre mekanisering i skoven des bedre; bl.a. foretrækkes en hest til udslæbning af tømmer frem for en traktor. Efterladenskaber fra tyndinger på skovbunden, som mindre træer og kvas, opfattes også negativt. Disse resultater er ikke i overensstemmelse med myten om, at “befolkningen foretrækker at se det arbejdende skovbrug” – det er visse af resultaterne heraf, der foretrækkes.

Endelig viste undersøgelserne, at publikumsfaciliteter og andre skovgæster er blandt de temaer, der har den mest fremtrædende placering i befolkningens bevidsthed. Det kan f.eks. konstateres, at jo mindre specialiseret og skovfremmed en sti er, des mere foretrækkes den af befolkningen. Rangfølgen: Motionssti – ridesti – cykelsti følger nogenlunde befolkningens gennemsnitlige vurdering af at møde de tre tilhørende typer skovgæster.

Det er tydeligt, at jo færre og mindre larmende skovgæster man møder på sin vej, des større kvalitet tillægges skovturen generelt. Den lavest vurderede gruppe består således af bilister og knallertkørere. Et resultat, der er i god overensstemmelse med, at stilhed vurderes allerhøjest.

FIGUR 19-7. Stilhed kommer ind på førstepladsen ud af 100 muligheder, når befolkningen spørges om, hvad man helst vil møde i skoven. På de næste pladser ligger vand, dyr og planter. I bunden af skalaen ligger mødet med maskiner, støjende adfærd og affald.

.

Fremtidens friluftsliv i skoven

Fra midten af 1970'erne og ca. tyve år frem kan der ses følgende hovedtendenser i friluftslivets udvikling: Et stigende antal besøg, en faldende besøgsvarighed, et mere diverst aktivitetsmønster og en øget betydning af bynære skove. I modsætning hertil står, at ønskerne til skovenes udformning har været ganske stabile.

En række forhold kan forventes at få betydning for fremtidens friluftsliv i skovene:

  • Øget urbanisering med deraf følgende øget pres på de bynære skove. Byvæksten kan desuden betyde øget kamp om de bynære arealressourcer, hvilket kan vanskeliggøre mulighederne for bynær skovrejsning i fremtiden.

  • Ændrede demografiske forhold. I år 2006 var eksempelvis ca. 15 % af den danske befolkning ældre end 64 år. Prognoser anslår denne andel til ca. 25 % i 2050. Endvidere ses der en stigende diversitet med hensyn til kulturel baggrund, ligesom uddannelsesniveauet forventes højnet. Disse demografiske ændringer i samfundet kan betyde ændringer i kravene til de friluftsmuligheder, som skovene skal kunne tilbyde i fremtiden. Hvad de demografiske ændringer konkret vil betyde, er det vanskeligt at vide i dag. For ikke at vanskeliggøre en fremtidig tilpasning, vil det være vigtigt at opretholde et varieret udbud, der alt andet lige lettere vil kunne tilpasses fremtidige ønsker og behov.

  • Politisk/økonomisk tendens til, at skovenes produktionsmæssige betydning i traditionel forstand aftager til fordel for oplevelser, sundhed og naturbeskyttelse. Markedsføringen af oplevelser kan forventes øget, ligesom skovene kan forventes at indgå med langt større vægt i folkesundhedsfremmende og indlæringsmæssige sammenhænge, f.eks. “Motion på recept” og “Skoven i Skolen”. Samtidig må skovenes rolle i naturbeskyttelsen forventes at indgå med stadig større betydning.

  • Endelig vil den teknologiske udvikling givetvis sætte sit præg på fremtidens friluftsliv i skovene. Hvor mountainbiking f.eks. stort set var ukendt i 1970'erne, er det nu en mindst lige så almindelig aktivitet i visse skove som ridning. Med den teknologiske udvikling som drivkraft vil man givetvis også i fremtiden se en stadig mere forskelligartet anvendelse af skovene til friluftsliv, f.eks. “geocaching”, en moderne form for skattejagt vha. GPS-udstyr, der allerede har fået fat i et dansk publikum; “night-vision”-aktiviteter som f.eks. observation af nataktivt dyreliv; træklatring, evt. med overnatning i hængekøje i trætoppen. Eller måske skateboards designet for off-road brug med store gummihjul – evt. motoriseret.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Friluftslivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig