Ligesom man i landbruget mentalt har haft svært ved at “give slip” på jord, som forfædrene har ryddet, har det også været hårdt for mange skovfolk at slippe dyrkningsarealer til rene naturformål, også selv om det samfundsmæssigt set er en bedre forretning. Der er dog som beskrevet ovenfor sket et stort holdningsskifte i løbet af 1990'erne og årene efter, både hos politikere, skovejere og forvaltere, forskere og almindelige skovgæster, til dels båret af generationsskifte, økonomiske forhold og ændret lovgivning.

Imidlertid vil det være naivt at tro at strategier, programmer og direktiver løser det hele. Der er stadig mange truede naturværdier i skov uden for habitatområderne og meget ubeskyttet naturskov i såvel de statslige som de private skove.

Der er dog klart kommet en langt større åbenhed omkring problemerne. I statsskovene er der nedsat brugerråd, ligesom driftsplaner og skovkort er blevet offentligt tilgængelige og bl.a. kan ses på internettet. Med hensyn til det private skovbrug er der meget stor forskel på de enkelte skovejendomme. Nogle vogter over oplysninger, skovkort og planer, som var det militære hemmeligheder og gør alt for at undgå vandre- og cykleruter, foldere og beskrivelser i offentlige bøger. Andre har det som en del af målet at beskytte herlighederne og give befolkningen del i dem.

Sidste skud på stammen inden for naturbeskyttelse i bl.a. skov er oprettelsen af danske nationalparker, hvoraf den første, Thy Nationalpark, blev oprettet i 2008, den næste, Mols Bjerge i 2009 – og flere følger efter.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fremtiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig