Forord (Bind 3: Det åbne land)

Det danske landskab har siden sidste istid gennemgået fundamentale forandringer, som det er vanskeligt at forestille sig, når man i vore dage bevæger sig gennem landskabet. Lige efter isens afsmeltning for omkring 15.000 år siden var klimaet arktisk, og til de nøgne landstrækninger, som isen efterlod, begyndte hårdføre planter og dyr at vandre ind fra syd. Snart var landet dækket af en træløs tundra – i sandhed åbent land.

Men indvandringen af dyr og planter fortsatte, og som klimaet blev mildere, blev landet gradvist dækket af skov – først åbne skove af birk og fyr, senere tætte og lukkede løvskove med lind, hassel, eg, elm og el. I dette var mennesket til stede fra første færd. Men det var først, da menneskene fandt på at dyrke jorden og blive bofaste, at de begyndte at åbne landskabet og efterhånden – gennem fældning, afbrænding, opdyrkning, græsning, dræning, landindvinding og byudvikling – at give landet det udseende, vi kender i dag.

Dette bind beskriver over 16 kapitler mange forskellige sider af naturen i det åbne land – dyrene og planterne, deres levevilkår og tilpasninger. Med det åbne land mener vi de dele af landet, der ikke er dækket af sammenhængende skov, og hvor ferskvand og saltvand ikke er dybere „end gummistøvlerne rækker“. Men vi beskæftiger os også med naturen i byerne. Det har vi valgt, fordi grænsen mellem by og land i vore dage udviskes mere og mere – byerne flytter ud på landet og naturen er også til stede i byerne.

Efter et indledende kapitel behandles det åbne lands kulturhistorie – hvorledes mennesket gennem forhistorien og historien har udnyttet landskabet og ført det frem til den skikkelse, det har i vore dage. Dernæst følger en bred oversigt over dyrs og planters levevilkår og tilpasninger og indbyrdes samspil i det åbne land. Så følger en række kapitler, hvor det åbne lands naturtyper beskrives: moserne og de ferske enge, græslandet, hederne, strandene og klitterne, strandengene og endelig det dyrkede lands natur. Naturen i bylandskabet har fået sit egen kapitel.

Vi har lagt vægt på, at de enkelte naturtypekapitler præsenterer en afrundet beskrivelse af emnet. En vis overlapning mellem kapitlerne har dog ikke kunnet undgås. Det skyldes, at naturtyperne ofte går jævnt over i hinanden – naturen har ikke altid faste grænser.

Ved beskrivelsen af naturtyperne har vi valgt at lade planterne bære beskrivelsen af strukturen – det er planterne, man umiddelbart ser. Derefter følger de insekter og andre smådyr, der er karakteristiske for naturtypen, og deres levevilkår og tilpasninger. De store dyr i det åbne land – pattedyrene, padderne, krybdyrene og fuglene – har derimod fået deres egne kapitler. Disse dyregrupper er i mindre grad end smådyrene knyttet specifikt til bestemte naturtyper.

Bogens sidste tre kapitler beskæftiger sig – ligesom de tre første – med tværgående emner. Et af disse kapitler analyserer, hvorledes det åbne lands dyr, planter og naturtyper på landsplan varierer i tid og rum – følger denne variation bestemte mønstre? – og hvorledes kan de forklares? Et andet kapitel drejer sig om, hvorledes mennesket i vore dage bruger og misbruger naturen i det åbne land – her spiller eutrofieringsproblematikken en vigtig rolle. I det afsluttende kapitel præsenteres en vision for fremtiden for det åbne land – hvorledes man kan forestille sig, at det åbne land vil blive udnyttet og forvaltet, og inden for hvor vide rammer får naturen i det åbne land mulighed for at udfolde sig?

Vi har forsøgt at skrive i et alment forståeligt sprog, og har i vid udstrækning undgået fagudtryk. Alligevel indeholder bogen et væld af begreber og processer. Vi har bestræbt os på at definere og beskrive disse på en tilgængelig måde i den løbende tekst. Derfor har vi valgt ikke at bringe en særskilt ordliste med forklaringer og definitioner. I stedet henvises til indgang via stikordsregisteret.

Bogen indeholder er utal af navne på dyr og planter. I faglitteraturen kan man anvende organismernes danske navne, men lige så ofte bruger man de videnskabelige, „latinske“, navne – eller begge. Her har vi, for ikke at gøre teksten tungere end nødvendigt, valgt kun at bruge de danske navne på højere planter – vedplanter, græsser og urter – og på større dyr og fugle, da disse i forvejen er almindelig kendt under deres danske navne. Derimod har vi forsynet mere vanskelige og måske mindre velkendte organismegrupper – mosser, laver, svampe, alger og insekter og andre smådyr – med såvel deres danske navne (hvis de findes) som deres videnskabelige navne.

Jeg vil gerne takke alle bindets forfattere for at have stillet deres store viden og erfaring til rådighed for tilblivelsen af denne bog. Og tak til forlagsredaktør Ole Jørgensen og til værkets hovedredaktør Kaj Sand-Jensen for mange konstruktive idéer og et inspirerende samarbejde.

Birkerød, juni 2007

Peter Vestergaard