Det danske landskab bugter sig i bløde bakker, der giver et mildt indtryk. Forrevne klippepartier som i mere bjergrige egne, finder vi kun få steder i landet. Men det danske landskab bærer på en lang og voldsom historie, der både kan aflæses på overfladen og når man dykker ned gennem jordlagene. Dér, hvor vi bor i dag, har der skiftevis været dybt hav, tørt land, ørken og indlandsis, og klimaet har varieret fra arktisk til tropisk. Disse skiftende naturtyper har givet anledning til en række forskellige aflejringer, som lag på lag har opbygget det land, vi kender.

Det danske områdes historie er ikke kun afgrænset af Danmarks rigsgrænse, for hav og bakker respekterer ikke menneskeskabte grænser. Også indvandring og begivenheder udefra har haft stor betydning for det danske landområde, f.eks. gletsjere fra Skandinavien, vulkaner på Grønland og globale havstrømme, klimavariationer og bevægelser i jordskorpen. Derfor vil denne bog zoome ud og ind mellem det globale, det regionale og det lokale.

Bogens 1. kapitel handler om begrebet geologi. Så følger et kapitel om, hvordan vi mennesker gennem udforskningens historie kom frem til det nuværende billede af den geologiske udvikling. Vi har nok ikke fundet den endegyldige sandhed, da fremtidig forskning naturligvis vil opdage nye aspekter. Tredje kapitel indeholder en kort gennemgang af grundbegreberne om Jorden og dens materialer.

Fjerde kapitel beskriver de globale begivenheder, f.eks. opfoldning af Jordens bjergkæder, der har haft en væsentlig indflydelse på det danske område. Kapitel 5 handler om de bassiner, som det danske område gennem tiderne har været en del af, og rummer samtidig en kort gennemgang af det danske områdes udvikling.

Kapitlerne 6-15 handler om danske områdes historie gennem de seneste ca. 1400 millioner år. En væsentlig skillelinje er kvartærtidens nedisninger, der har sat et meget markant præg på nutidens Danmark. For at forstå disse er der indskudt et kapitel 12 om klimaets naturlige variationer. Egentlig hører disse variationer alle tider til, men de kommer mest mangfoldigt til udtryk fra istiderne og fremad.

Hvad resultatet af den lange udvikling blev, kan man se i kapitlerne 16-17, der handler om nutidens landskaber, kyster og klitter. Og hvordan mennesket udnytter og beskytter det danske landområde handler kapitlerne 18-19 om, f.eks den rigdom af mineralråstoffer, olie og gas og rent grundvand, som findes i Danmark. Så følger ønsker og metoder til at beskytte den geologiske natur, der er i spil i kampen om forskellige befolkningsgruppers interesse i at bruge det danske land.

Det afsluttende kapitel er en spådom om fremtidens klimaudvikling, om hvorvidt der er råstoffer nok fremover, og om der også er naturskabte, geologiske landskaber i fremtiden. Det er emner som interesserer mange på dette tidspunkt, hvor bindet er skrevet. Et bud på, hvordan det danske landområde rent faktisk ser ud om 1000 eller 1 million år, er det op til læseren selv at give efter endt læsning.

Vi har forsøgt at skrive i et alment forståeligt sprog, dog har vi været nødt til ind imellem at bruge fagord, som ikke eksisterer i dagligsproget. Navne på geologiske lag, f.eks. Kerteminde Mergel, er skrevet i to ord, som det gøres internationalt i fagkredse, selv om det ikke er korrekt på dansk.

Jeg håber, at bogen vil vise, at Danmark har en lang og begivenhedsrig historie, der i dag ses som en rigdom af smukke landskaber, spændende fossiler, dyrebare råstoffer og vigtige arkiver for klima, natur og menneskelig udfoldelse.

Jeg vil gerne her takke alle bindets forfattere for at have stillet deres unikke faglige viden og bredde til rådighed, og til forlagsredaktør Ole Jørgensen og værkets hovedredaktør professor Kaj Sand-Jensen for godt samarbejde og en god dialog.

Odense, juli 2006

Gunnar Larsen

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Forord.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig