Landbruget har ændret sig markant gennem de seneste 50 år – med store konsekvenser for naturen til følge. Landbrugsbedrifterne er f.eks. blevet færre, større og stærkt specialiserede, og markerne er blevet større og mosaikken af afgrøder mere stormønstret. Desuden er produktiviteten i marken forøget. Alene fra 1970 til 1995 er kornudbyttet pr. hektar øget med 147-160 %. Det betyder, at der er mindre plads til de vilde planter. Samtidig er husdyrproduktionen – især svineproduktionen – steget med udledning af kvælstof til følge. Den øgede produktion har givet mere og mere kvælstof på markerne og de tilstødende arealer. Men da kvælstof også transporteres vidt omkring med vand og luft, har fjernereliggende naturarealer også mærket det.

Antallet af kreaturer, får, heste og andre dyr, der potentielt er til rådighed til afgræsning af naturarealer, er stadig på samme niveau som i 1950'erne. Men kreaturerne er skævt fordelt i landet med en stor overvægt i vest, og de er fortrinsvis på stald eller afgræsser græsmarker i omdrift. Derved er afgræsningen ophørt på mange overdrev og enge, hvis store artsrigdom og skønhed netop er betinget af afgræsning.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Forandringer i det dyrkede land.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig