Finhval

Næst efter vågehvalen er finhvalen (Balaenoptera physalus) den hyppigste bardehval i de indre danske farvande. På trods af sin størrelse på op til 20 m, færdes finhvalen kystvant hos os. Det er betegnende, at der ikke er en eneste regulær stranding blandt dødfundene. Samtlige individer er omkommet på grund af menneskelig indgriben.

Tidligere danske forekomster af finhval udviser mange fællestræk. Det er de samme lokaliteter, der opsøges, og man må formode, at det er sket med samme formål for øje: jagten på føde. Man kan nemlig plotte samtlige danske finhvalfund ind langs et net af faste „besøgsruter“ med dybe stationer, hvor hvalerne har kunnet finde føde. Det drejer sig om visse jyske fjorde som Vejle Fjord, Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord samt snævringen mellem Fyn og Jylland. Finhvaler gør ikke nødvendigvis brug af alle stationer og kan vælge samme station flere gange.

I 1997 blev en stor finhval observeret mellem de to lillebæltsbroer i næsten en måned, hvorefter den flyttede opholdssted til den dybe Åbenrå Fjord. Her opholdt den sig også en måned, sandsynligvis for at nyde godt af de store forekomster af sildefisk. Hvalen drev fiskene ind i fjorden, der fungerede som en stor ruse.

I 2003 og 2004 optrådte mindst to finhvaler i de indre danske farvande og den vestlige Østersø. Hvalerne eller hvalen vandrede flere gange frem og tilbage mellem de dybe stationer i Århusbugten, Horsens Fjord, Snævringen, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord og Kieler Bugt (figur 13-21).