Elleskovens økologi

FIGUR 16-2. Selvsået elleopvækst på tidligere eng.

.

FIGUR 16-1. Ellesumpe udvikles på våd, forholdsvis næringsrig bund langs søer, vandløb, våde lavninger og steder, hvor trykvand trænger frem. Her står ellesumpen i den rige, vældprægede zone mellem højbund med bøgeskov og fattig højmose med birkerandskov. Tofte Skov.

.

Sump- og vådbundsskove ved en næringsrig sø. Træarternes forskellige tålsomhed i forhold til vandstand og iltforhold i jorden er med til at give en udpræget zonering med forskellige skovtyper og plantesamfund.

.

FIGUR 16-3. Ellesump med artsrig urteflora med bl.a. eng-kabbeleje omkring et okkerholdigt væld nær bredden af Tystrup Sø. Frederikskilde Skov.

.

Ellen er som nævnt især indskrænket til den vådeste bund, bl.a. ud mod søer og vandløb, hvor den har sin største konkurrencefordel, og andre træarter vanskeligt kan få fodfæste.

I den vådeste del af ellesumpen er ellen således ofte stort set enerådende, men ellers indgår bl.a. dun-birk, stilk-eg, ask, femhannet pil og grå-pil.

Stedvist er der tale om flere hundrede meter brede bræmmer med ellesump. I områder med høj grundvandsstand og afvekslende relief som f.eks. Draved Skov og landskaber med hævet havbund og strandvoldssystemer som f.eks. i Ulvshale Skov på Møn indgår våde ellesumpe og spredte elle i en mosaikpræget blandet løvskov med bl.a. ask, birk, eg, lind og bøg.

Ellesump kan også danne overgangszone mellem højbund og højmose. Det ses bl.a. ved Tofte Bakke i Lille Vildmose, hvor der står ellesump i en våd bræmme mellem selve højmosen med dens birkedominerede randskov og højbunden med ask langs kanten og gammel bøgeskov op ad skrænterne (figur 16-1).

I skove med bakket terræn, i ådale og langs søer med dybt nedskårne brinker og frembrydende trykvand står ellesumpen typisk omkring væld, kildebassiner og bække (figur 16-3). Udgrøftning har de fleste steder udslettet eller reduceret omfanget af den slags småbiotoper, men veludviklede eksempler kan ses spredt i det meste af landet, bl.a. i skovene ved nordenden af Tystrup Sø samt ved Thorsø nær Silkeborg.

Afhængig af dybde- og strømforhold vokser ellesump ofte langsomt ud i vandet. Efterhånden kan den fortsatte ophobning af organisk materiale fremme en gradvis udvikling fra ellesump mod en blandet løvskov på fugtig bund, hvor rød-el kun spiller en mindre rolle. Denne proces er dog meget langsom, og ellesumpe kan under naturlige forhold være ret stabile. Her bevarer rød-ellen sin dominerende rolle i mange århundreder, navnlig hvor strømmende vand og bølgeslag forhindrer aflejring af gytje og tørv.

Mange gamle ellesumpe bærer dog præg af afvanding og ændrede forhold, således at ask, ahorn og stedvist endog bøg breder sig. På trods af det ofte våde voksested, er rød-el ret stormfast. Den kan knække på grund af råd og skader, men rodvælter kun få steder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Elleskovens økologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig