Figur 21-21. De dyriske svampe er sammenhængende kolonier af utallige enkeltindivider, som kan deles om et kanalsystem, der gennemvæver kolonien og transporterer ilt og føde. Visse arter er som den viste grønne pga. symbiose med encellede grønalger. A) På flydende gren, B) nærbillede på bunden.

.

I visse skovdamme kan muslingernes rolle være overtaget af dyriske svampe, som dog filtrerer mindre effektivt end muslingerne. I lavvandede damme kan sådanne filtratorer på bunden selvfølgelig have en ekstra stor rolle, fordi det lille vandvolumen betyder, at en meget stor procentdel af vandet alligevel dagligt passerer igennem dyrene.

I lys kan der ske noget ganske specielt hos ferskvandssvampen Spongilla lacustris. Den kan udvikle symbiose med den mikroskopisk lille grønalge Chlorella. Det er hverken en obligat eller særlig specifik symbiose. Ferskvandssvampen kan nemlig også findes i en grå form helt uden algesymbionter (figur 21-21). Man kan også møde andre algesymbionter i svampen end Chlorella, f.eks. Desmodesmus. Det er ikke undersøgt, om svampen og algen overfører stoffer til hinanden og gensidigt begunstiger hinanden, eller om de bare passivt bor sammen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyriske svampe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig