Dyreliv - i elleskov

FIGUR 16-7. Ellebladbille. Den 5-6 mm store, sortblå ellebladbille er almindelig på rød-el, hvor både de voksne biller og larverne lever af bladene.

.

Ellesumpen er et frodigt og artsrigt levested. Ellen har selv op mod 140 arter af bladædende insekter knyttet til sig, bl.a. ellebladbillen (figur 16-7). Dertil kommer en række arter af biller, der lever i dødt og levende elleved.

Selv om ellene ofte har været stævnet, kan der alligevel være tale om en form for vedvarighed i de store trunter, hvor det døde ved kan huse bl.a. sjældne arter af smældere. Op til halvdelen af de danske arter af trælevende smældere er fundet i elleved.

Den særprægede sankthansorm findes enkelte steder i lysåbne elle-askeskove og skovenge (boks 16-2).

Urørte eller ekstensivt udnyttede ellesumpe med flerstammede træer har ofte en høj bestand af hulrugende fugle.

En væsentlig del af den danske bestand af lille flagspætte yngler i døde, frønnede elle, hvor den udhugger sit redekammer. Dens og den store flagspættes aflagte redehuller benyttes af andre hulrugende fugle.

Boks

Både hannen og hunnen af sankthansorm kan udsende lys, men den vingeløse hun (øverst) lyser stærkest i vegetationen (nederst).

.

Både hannen og hunnen af sankthansorm kan udsende lys, men den vingeløse hun (øverst) lyser stærkest i vegetationen (nederst).

.

Hunnen af sankthansorm lyser stærkest i vegetationen.

.

Hunnen af sankthansorm lyser stærkest i vegetationen.

.
Boks 16-2. Sankthansorm

I sommernatten kan man stedvist på skovenge og i lysåbne, fugtige elle-askeskove i store dele af landet være heldig at se et sælsomt gulligt-grønligt lys stråle fra vegetationen. Det kommer fra de 16-18 cm lange, vingeløse hunner af sankthansormen (Lampyris noctiluca), der trods navnet er en bille. Hunnerne sidder i mørket på jorden eller på stammer og urter og udsender dette lys for at lokke de omkringflyvende, 11-12 mm lange hanner til sig.

Lyset frembringes ved, at stoffet luciferin i billens bagkrop iltes til oxyluciferin ved hjælp af enzymet luciferase. Proces sen er meget energiøkonomisk. Højst 1 % af energien går tabt som varme.

Efter parringen lægger hunnen sine æg i jorden eller mellem løv. Larverne lever af snegle og er to år om deres udvikling fra æg til voksent insekt.

Både hannen og hunnen af sankthansorm kan udsende lys, men den vingeløse hun (øverst) lyser stærkest i vegetationen (nederst). Fotos: P. Friis
Både hannen og hunnen af sankthansorm kan udsende lys, men den vingeløse hun (øverst) lyser stærkest i vegetationen (nederst). Fotos: P. Friis

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyreliv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig