Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasinens „brægen“ over engen en lun sommeraften hører med til stemningsbilledet af en sommertur i engen. Denne sneppefugl er en af Europas talrigeste vadefugle. Den brægende lyd frembringes af de to yderste, vibrerende halefjer, når hannen under sin revirflugt styrtdykker mod jorden. Den specielle lyd har også givet den sit tidligere navn, „himmelgeden“. Den noget aparte byggede, langnæbbede, men kortbenede vadefugl lever i fugtige enge og moser med forholdsvis høj græsvegetation og tåler endog spredt tagrørsump. Engen skal være så fugtig, at der er blød bund og pytter med lavt vand og mudderbund hele sommeren igennem. Den trives også udmærket i kreaturafgræssede våde enge med tuer.

Herhjemme er dobbeltbekkasinen gået meget tilbage som ynglefugl gennem de seneste 3 årtier (tabel 13-3). Den ynglede tidligere ret almindeligt over hele landet. Men nu er den forsvundet fra mange mindre vådområder, ådale og enge i indlandet som følge af dræning, udtørring, kultivering og visse steder for kraftig tilgroning med rørsump og sumpskov (figur 13-18).

Boks

FIGUR 13-18 (a). Dobbeltbekkasin. Atlaskort, der viser ændringerne i dobbeltbekkasinens udbredelse fra 1970’erne og til 1990’erne.

.

FIGUR 13-18 (b). Atlaskort, der viser ændringerne i dobbeltbekkasinens udbredelse fra 1970’erne og til 1990’erne.

.
FIGUR 13-18. Atlaskort, der viser ændringerne i dobbeltbekkasinens udbredelse fra 1970’erne og til 1990’erne. Efter Grell, 1998. Foto: B. Génsbøl.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dobbeltbekkasin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig