Dinoflagellater (også kaldet furealger) er meget almindelige i havet. De er som oftest enkelte, sjældnere kolonidannende. De har to flageller, hvoraf den ene hos mange arter ligger i en tværfure, som løber rundt om cellen, mens den anden ligger i en længdefure og peger bagud (figur 4-6). Begge flageller udspringer fra flagellatens bugside, hvor længdefure og tværfure mødes. Flagellernes placering gør, at dinoflagellaterne svømmer i en proptrækkerformet bane.
Nogle dinoflagellater er kun beklædt af cellemembranen, mens andre er pansrede (figur 4-6). Panseret består af celluloseplader, som danner komplicerede mønstre. Disse mønstre bruges til at skelne slægter og arter fra hinanden. Dinoflagellater har desuden nogle specialiserede dannelser, trichocyster, og fangsttråde, der ligger lige under celleoverfladen. De ligner „harpuner“ og kan skydes ud og tjene til enten forsvar eller byttefangst.
Kun halvdelen af de beskrevne arter blandt dinoflagellaterne indeholder klorofyl og har fotosyntese. Resten lever som dyr ved at fange bytte (se Det farveløse plankton – protozoer og dyreplankton samt følgende afsnit). Selv arter med klorofyl kan i mange tilfælde optage fødeemner. Man kalder dem derfor mixotrofe, fordi de har en blandet ernæring (se Byttefangst og Hvad lever planktoniske protozoer af, og hvordan fanger de føden?).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.