Det grønne plankton - planktonalgerne

Havets frie vandmasser rummer et væld af mikroskopiske organismer. De er så små, at de kun i meget ringe omfang selv bestemmer, hvor i vandet de opholder sig; deres placering afgøres i stedet af vandets overordnede bevægelser. Den slags organismer kaldes plankton.

En del af dem har fotosyntese og kaldes for planktonalger – det er dem, dette kapitel handler om. Ved fotosyntesen udnytter de Solens lys som energi til at danne sukkerstoffer med kuldioxid og vand som råstoffer. Disse sukkerstoffer omdannes efterfølgende til alle de øvrige stoffer, organismerne har brug for: proteiner, fedtstoffer og DNA. Til disse omdannelsesprocesser har planktonalgerne brug for næringsstoffer, som optages fra vandet.

Selv om den enkelte planktonalge ikke kan ses med det blotte øje, kender de fleste mennesker til dem alligevel. Næsten hver sommer optræder planktonalger nemlig i så store mængder, at de tilsammen kan ses som farvet eller kraftigt grumset vand nær kysten. Det er de såkaldte algeopblomstringer, og i aviserne og på TV præsenteres man for dramatiske historier om dræberalger, iltsvind og fiskedød. Desuden kan man møde advarsler mod at bade i, eller spise muslinger fra, områder med sådanne masseforekomster af giftige alger. På stranden kan man om sommeren ligefrem møde skilte, der advarer om risikoen ved badning og viser, hvordan algeopblomstringerne ser ud.

Men algerne er ikke kun til besvær. Tværtimod, de fungerer faktisk præcis som planter på landjorden: udgør i kraft af deres fotosyntese grundlaget for alt andet liv på stedet. Planktonalger er nemlig dyreplanktonets føde, og dyreplanktonet er fiskenes føde osv. Uden planktonalger ville havets omsætning gå i stå, og havet ville ikke rumme noget liv.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Det grønne plankton - planktonalgerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig