Den interstitielle fauna

FIGUR 6-14. Meiofauna og enkelte protozoer i skalgrus. Læg mærke til, at mange af dyrene er ormeformede selv om de tilhører helt forskellige dyregrupper. 1) Mosdyret Monobryozoon, 2) sneglen Microhedyle,3) det voksne korsetdyr Nanaloricus, 4) muslingekrebsen Macrocypris, 5) vandloppen Canuella, 6) det parasitiske krebsdyr Basipodella, 7) sækdyret Heterostigma, 8) fladormen Thylacorhynchus tilhørende gruppen Kalyptorhynchia, 9) juvenilt stadium af bjørnedyret Batillipes, 10) polypdyret Psammohydra,11) ciliaten Tracheloraphis,12) det meduselignende polypdyr Halammohydra,13) såkaldt Higgins-larve af korsetdyret Nanaloricus, 14) hjuldyret Proales, 15) havbørsteormen Protodrilus, 16) slimbændlen Annulonomertes, 17) ormebløddyret Meiomenia, 18) mudderdrageren Echinoderes, 19) fladormen Macrostomum, 20) pølseormen Meiopriapulus,21) bjørnedyret Halobiotus,22) rundormen Echinotheristus, 23) kæbemunden Gnathostomula, 24) saltvandsmiden Acaromantis, 25) den specialiserede rundorm Epsilonema, 26) ciliaten Remanella, 27) havbørsteormen Nerillidium med et embryo i bagenden, 28) gastrotrichen Diplodasys, 29) den skalbærende foraminifer Haplophagmoides.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den artsrigeste og mest mærkværdige meiofauna er den såkaldte interstitielle fauna. Det er dyr, der lever i hulrummene mellem mineralkornene i porøse sedimenter som rent sand og skalgrus. Specielt groft skalgrus huser en rig fauna, mens fint sand domineres af protister og specielt ciliater. Groft skalgrus findes mange steder i danske farvande, men er bedst undersøgt på lokaliteter ud for Frederikshavn og Ellekilde Hage i det nordlige Øresund. Figur 6-14 viser de forskellige interstitielle dyr – og enkelte protozoer – som man kan finde i skalgrus.

Den interstitielle fauna blev først opdaget i 1920'erne i sand på lavt vand i Tyskland (Kieler Förde) og Bretagne. Stort set alle hovedtyper af hvirvelløse dyr er repræsenteret i de snævre kanalsystemer mellem sandskornene. Dyrene er ofte tilpasset til at bevæge sig rundt på eller imellem sandskornene. Nogle har klæbekirtler eller sugekopper, så de kan hæfte sig til sandskorn, mens andre er ormelignende (rundorme, kæbemunde), så de kan sno sig ind og ud mellem sandskornene. Helt nye typer af dyr er blevet fundet første gang i den interstitielle biotop, og to helt nye dyrerækker (fyla) er beskrevet herfra inden for de sidste 50 år, nemlig de ormelignende kæbemunde og korsetdyr.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Den interstitielle fauna.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig