De frie vandmassers stofomsætning

Når man undtager de mest kystnære områder, er grundlaget for næsten alt liv i havet den produktion af algeceller, der finder sted i den øverste, belyste del af vandsøjlen. En del af denne produktion omsættes i selve vandsøjlen af mikroorganismer og dyreplankton, og noget synker til bunds som levende eller døde organiske partikler, der igen er grundlag for havbundens mikrober og dyr. Dette kapitel skal handle om de biologiske processer og den stofomsætning, der finder sted i vandsøjlen.

Med stofomsætning menes her alle de processer, der udspiller sig i et givet miljø: opbygning af organisk stof ved fotosyntese, den såkaldte primærproduktion; omdannelse af primærproduktionen i planteædere, den såkaldte sekundærproduktion; mikrobiel nedbrydning af såvel primær- som sekundærproduktionen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De frie vandmassers stofomsætning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig