De første aflejringer (Kambrium, Ordovicium og Silur)

FIGUR 7-1. Kortet viser kontinentet Baltica's udseende i tidlig palæozoisk tid. Iapetus Havet og Tornquist Havet adskilte Baltica fra Laurentia- og Avalonia-kontinenterne mod vest og syd. Pilene angiver disse kontinenters relative bevægelse i forhold til Baltica. Laurentia svarer til nutidens Nordamerika, mens rester af Avalonia kan findes i Sydengland, Belgien og Mellemtyskland.

.

Dette kapitel vil i store træk handle om det hav, der for ca. 540 millioner år siden trængte ind over den dybt nederoderede prækambriske grundfjeldsoverflade i Sydskandinavien. Havet var med sine skiftende vanddybder ramme om vekslende miljøer og eksotiske livsformer, der var meget anderledes end nutidens.

Kapitlet omfatter de geologiske perioder Kambrium, Ordovicium og Silur, der samlet kaldes for Tidlig Palæozoikum (figur 1-3). Betegnelsen Palæozoikum kommer af de græske ord palaios for gammel og zoos for dyr. Palæozoiske lag er da også netop karakteriseret ved at indeholde fossiler af primitive former for dyre- og planteliv. Perioderne spænder over tidsrummet 542-416 millioner år før nu.

I tidlig palæozoisk tid udgjorde Skandinavien sammen med dele af Rusland ét veldefineret kontinent: Baltica (figur 7-1). Kontinentet rev sig løs fra det sydlige superkontinent Gondwanaland i slutningen af prækambrisk tid og eksisterede som en separat enhed indtil kollisionen med Laurentia (Nordamerika, Grønland og Nordvestskotland) og det lille Avalonia-kontinent (Midtengland, Holland, Nordtyskland og dele af Newfoundland) i Silur.

Baltica omfattede det meste af Danmark, Det Baltiske Skjold (Norge, Sverige, Finland) og Den Østeuropæiske Platform (Rusland, Hviderusland og de baltiske stater). Kontinentgrænsen mod vest og syd løb gennem Norge, den nuværende Nordsø, Nordtyskland og det nordvestlige Polen. Mod nord lå kontinentgrænsen i det nuværende polarhav nord for Norge, og mod øst løb den gennem Rusland. Vest og nord for Baltica lå Iapetus Havet og syd for lå Tornquist Havet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De første aflejringer (Kambrium, Ordovicium og Silur).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig