Dammenes oprindelse

Figur 21-2. Næringsfattige damme med sandbund blandt vandreklitterne i Råbjerg Mile.

.

Figur 21-3. Gammel tørvegrav med brunt vand. Her vokser åkander, men vandet er for surt og kalkfattigt til snegle og krebsdyr.

.

Figur 21-4. Stadier i oprensningen af en dam, som var ved at vokse til.

.

Permanente damme

Nogle damme er opstået naturligt. Det kunne f.eks. være sket på den måde, at vinden har blæst jorden væk ned til grundvandet. Sådan er de små vandansamlinger på afblæsningsfladen bag Råbjerg Mile opstået. De får udelukkende tilført næringsfattigt vand fra den bare sandbund, de er etableret på, og fra skyerne (figur 21-2). Det kan også være sket ved naturlig forsumpning af skovbunden i våde år. Sådanne damme indeholder brunt, humusholdigt vand og har en blød bund rig på organisk stof. Endelig kan damme naturligt være opstået langsomt ved successiv tilgroning af en større sø, hvis areal og dybde år efter år er blevet mindre på grund af tilgroning og opfyldning med organisk stof og jordpartikler fra oplandet.

Andre damme er kunstige. De kan være opstået i tørve-, mergel-, kalk-, ler-, sand- eller grusgrave, som ikke er blevet fyldt op efter endt råstofudvinding. Gravede damme har ofte stejlere sider og større dybde end de naturlige.

Tørvegrave har surt, brunt vand, som kun få arter kan leve i (figur 21-3). Det sure vand er fattigt på kalcium, og tørvegravene savner derfor snegle, muslinger og krebsdyr, der skal bruge kalk til skallerne, mens de til gengæld rummer specielle vandbiller og guldsmede. Dertil kommer, at selve tørven er uegnet som vækstmedium for de fleste vandplanter – kun åkander kan slå rod i den.

Mergelgrave og kalkgrave har kalkrigt, pH-neutralt og ret næringsfattigt vand og rummer et rigt dyre- og planteliv. Grusgrave fødes sædvanligvis af rent grundvand, og de har derfor klart vand og en rig vækst af undervandsplanter til stor dybde.

Kunstige damme kan også være gravet ud for netop at skabe en dam. Formålet kunne f.eks. være at forbedre paddernes levevilkår et bestemt sted. Sådanne damme er lavvandede, har meget lav hældning af brinkerne og ligger sædvanligvis lysåbent (figur 21-4). Den lille vanddybde skal sikre høje temperaturer allerede i det tidlige forår af hensyn til æggenes og haletudsernes udvikling, og de flade brinker skal gøre det let for dyrene at vandre ud i eller forlade dammen.

Temporære damme

Temporære damme er en særlig type, som både kan ligge i skove og i åbent land og være naturlige eller kunstige, f.eks. et bildæk eller et regnvandsreservoir. De bliver fyldt med vand om efteråret og vinteren og tørrer ud om foråret eller i forsommeren alt afhængig af vejret og dybden. De er derfor altid uden fisk.

De temporære damme i bildæk på storbyernes lossepladser har under varme himmelstrøg vist sig at være arnested for malariamyg og andre eksotiske myg, som overfører smitsomme sygdomme (boks 21-1). I Sydeuropa og i New York har man oplevet dødsfald efter udklækning af sygdomsbefængte myg i temporære damme, og det samme kan ske i Danmark, hvis det bliver meget varmere.

Temporære, solbeskinnede damme bliver hurtigt meget varme om foråret. Det sætter ekstra skub i dyrenes udvikling, men de har også meget kort tid til at afvikle deres livscyklus, for dammene tørrer hurtigt ud. Dyrene må overleve den udtørrede sommerperiode på en eller anden måde, og der findes i disse damme arter med helt særlige tilpasninger til det hårde miljø (boks 21-2). Nogle udvikler et nyt stadium, som gør det muligt for dem at gå på land. Det gælder f.eks. frøerne og mange insekter. Andre lægger æg, som kan overleve i den mere eller mindre udtørrede bund, mens de voksne dør bort eller fortrækker. Det gør f.eks. de sjældne damrokker og visse guldsmede for slet ikke at tale om de mange forskellige stikmyg.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dammenes oprindelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig