Planktoniske ciliater måler mellem ca. 20 μm og 400 μm. De har to slags cellekerner kaldet hhv. mikro- og makrokerner. De to kerner har fordelt arbejdet mellem sig, idet makrokerner styrer proteindannelsen, mens mikrokerner styrer den kønnede formering. Ciliater har en speciel form for kønnet formering kaldet konjugation, i hvilken celler udveksler cellekerner. På denne måde sikrer ciliaterne sig en vis genetisk forskelligartethed, så de er rustet til at klare sig, hvis miljøet skulle ændre sig.

Cellemembranen hos ciliater er meget kompleks og indeholder bl.a. et netværk af cilier, som er forbundet med lange rækker af basalkorn. Cilierne tjener til bevægelse og fødeoptagelse. Tæt under cellemembranen ligger som hos flere planktonalgegrupper nogle særlige dannelser, trichocyster (harpuner), der benyttes til forsvar mod fjender eller til at fange og lamme et bytte (se også Hvad lever planktoniske protozoer af, og hvordan fanger de føden?).

Ciliaterne svømmer ret hurtigt med en hastighed på 0,1-1 mm per sekund, typisk med et proptrækkeragtigt svømmespor. Med jævne mellemrum – eller når de støder ind i noget – foretager de en såkaldt „tumbling“, hvor de i en og samme bevægelse svømmer lidt baglæns og foretager en vending for så at svømme i en ny retning. Fordelen ved denne svømmeadfærd er, at de ikke gennemsøger den samme vandmasse for fødepartikler flere gange, og at de, hvis de møder et nyt område med høj fødetæthed, vil blive tilbageholdt her, fordi de „tumbler“, hver gang de rammer et fødeemne.

De mest almindelige er de såkaldte choreotriche ciliater (figur 5-1 og 5-3). De har en cellemund (se Hvad lever planktoniske protozoer af, og hvordan fanger de føden?) omkranset af membraneller, som er plader af tætsiddende cilier. Membranellerne tjener både til svømning og til fangst af fødepartikler. Resten af cellen er sparsomt beklædt med enkeltvise eller parvise cilier, som sidder i rækker rundt om cellen eller på langs af den. Mens nogle arter kun er beklædt med deres cellemembran, bærer andre et hus, som enten kan være helt gennemsigtigt eller sammensat af mineralkorn (figur 5-1).

Ud over de choreotriche ciliater findes der en række andre ciliatgrupper, som er almindelige i danske farvande (se figur 5-2 og 5-3).

Figur 5-1

FIGUR 5-1 (a). Repræsentanter for almindelige choreotriche ciliater i danske farvande: Strombidium. Målestok 50 μm.

.

FIGUR 5-1 (b). Tontonia. Målestok 50 μm.

.

FIGUR 5-1 (c). Eutintinnus. Målestok 50 μm.

.

FIGUR 5-1 (d). Tintinnopsis. Målestok 50 μm.

.

Figur 5-2

FIGUR 5-2 (a). Repræsentanter af ciliater tilhørende øvrige ciliatgrupper: A) Tiarina fusus (prostomatid). Målestok 20 μm.

.

FIGUR 5-2 (b). Repræsentanter af ciliater tilhørende øvrige ciliatgrupper: B) Cyclidium glaucoma (scuticociliat). Målestok 20 μm.

.

FIGUR 5-2 (c). Repræsentanter af ciliater tilhørende øvrige ciliatgrupper: C) Didinium gargantua (haptorid). Målestok 20 μm.

.

Figur 5-3

FIGUR 5-3. Fotografier af nogle almindelige ciliater: A) Strobilidium spiralis, B) Lohmaniella oviformis, begge chorectriche ciliater, og C) prostomatiden Balanion comatum. Målestok 20 μm.

.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ciliater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig