Bondestenalderen

Igennem hele den sidste del af Jægerstenalderen var Danmark som nævnt dækket af skov. Føden blev skaffet ved jagt i skoven, men i den efterfølgende ca. 2000 år lange periode (ca. 6000 til 4000 år siden), der kaldes Bondestenalderen, skete der noget nyt. Nu opstod der små rydninger i skoven omkring bopladserne, og her dyrkede man jorden. Ude ved kysterne og på jagtpladser i indlandet fortsatte de gamle livsformer en tid, men gradvist faldt betydningen af jagt og fiskeri i forhold til en anden og mere arbejdskrævende måde at skaffe sig føden på, landbrug.

I køkkenmøddingerne ved Norsminde Fjord har man fundet omkring 6000 år gamle rester af blåmuslinger, havfisk, sæler, vildsvin og kronhjorte sammen med tamdyrene okse, svin og får/ged. Og i lerkar har man fundet aftryk af emmerhvede og nøgen byg. I køkkenmøddingen Visborg ved Mariager Fjord har man også fundet spor efter urokse, elg og omfattende jagt på svaner og ænder, mens supplement fra landbruget var mere beskedent.

I bopladserne ved Åmosen på Sjælland har man fundet rester fra tamsvin og kvæg mellem knogler fra gedde, aborre og suder fra søen og vildsvin og kronhjort fra skoven. Spor efter korn er der også fundet her.

Undersøgelser af søbunden i Skånsø ved Vinderup viser, at søens opland var blevet åbent og præget af erosion for ca. 6000 år siden, idet der optræder flere mineralske jordpartikler fra omgivelserne i søbunden. Andre fund peger på, at ådalene i Jylland var blevet lysåbne og anvendtes til kvæggræsning. Engene i ådalene gav rigelig græsning. Bopladser ved indlandets søer og vandløb var stadigvæk i brug, men fik mindre betydning og blev måske blot benyttet lejlighedsvis.