Beskyttelse og geologisk naturforvaltning

Reguleringen af samfundets fysiske udvikling sker grundlæggende gennem lovgivning. Følgende love har særlig betydning for beskyttelsen af det geologiske landskab.

Naturbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne landets natur, landskab og miljø. Loven siger, at bl.a. landskabelige og naturvidenskabelige værdier, herunder geologiske interesser, skal beskyttes. Loven nævner en række naturtyper, som er underlagt en generel beskyttelse, bl.a. heder, vandløb og moser. Der findes ingen rene geologiske landskabstyper, såsom åse og hatformede bakker, på listen.

Fredning efter Naturbeskyttelsesloven giver en effektiv beskyttelse, men kan også være kostbar på grund af erstatning til lodsejere. Desuden kan det være en meget lang og besværlig proces at gennemføre en fredning. En fredning fastlægger bestemmelser om beskyttelse, benyttelse, pleje, adgangsforhold m.m.

Det geologiske element i naturbeskyttelsen kan spores så tidligt som i 1820'erne. Det var dengang de store vandreblokke, som interessen samlede sig om, rokkestenene på Bornholm, de store jyske blokke Læborg-stenen og Tislund-stenen samt Danmarks største vandreblok, Dammestenen på Fyn (figur 19-8). Fredningen skulle først og fremmest sikre, at stenene ikke blev sprængt til skærver og solgt. Et andet tidligt initiativ var fredningen af Gammelmose ved Vangede nord for København. Fredningen skyldtes ikke kun geologiske interesser, men også statsøkonomiske. Man ønskede at sikre muligheden for at studere gendannelsen af det vigtige brændselsmateriale tørv.

I nyere tid omfatter fredninger i højere grad større landskabsområder end enkelte sten eller bakker. Fredningerne kan have til formål at sikre landskabet mod tilplantning eller bortgravning, foruden at sikre offentlig adgang. Fredninger bruges, hvis der ikke kan ske tilstrækkelig beskyttelse gennem andre love.

Planloven skal sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealets anvendelse og medvirker til at værne om landets natur, landskab og miljø – herunder geologiske bevaringsværdier. Dette sker bl.a. ved, at alle kommuner hvert fjerde år udarbejder kommuneplaner med retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen (se nærmere nedenfor).

Råstofloven skal bl.a. sikre, at råstoffernes udnyttelse sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn. Det betyder, at der på den ene side skal tages hensyn til en rationel udnyttelse af de danske råstofressourcer og samfundets behov for råstoffer. På den anden side skal der tages hensyn til miljøet, naturen, landskabet, de geologiske interesser og vandforsyningsinteresser foruden kulturhistoriske værdier. Til tider er det en særdeles vanskelig opgave at afveje alle disse hensyn.

Regionerne har ansvaret for råstofplanlægning og råstofkortlægning, mens kommunerne udsteder de konkrete råstoftilladelser.

Museumsloven kan også have betydning for de geologiske værdier. Den indeholder en bestemmelse om sikring af Danmarks naturarv, et nyt begreb fra 2002, som svarer til begrebet kulturarv. Danekræ-bestemmelsen har eksisteret siden 1990 og betyder, at den, som finder danekræ, straks skal aflevere fundet til statens Naturhistoriske Museum. Museet kan så udbetale en godtgørelse til finderen. Danekræ er defineret som: „En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.“

Foruden danekræ-begrebet gælder det fra 2002, at hvis der ved jordarbejder „findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk genstand“, skal denne efter anmodning afleveres til museet, således at den indgår i museets samling (figur 19-9). Dette gælder også, selv om den fundne genstand ikke er danekræ.

Den generelle beskyttelse af de geologiske landskabelige værdier sker via de nævnte kommuneplaner. Disse skal udarbejdes ifølge Planloven. Planerne fastlægger rammerne for kommunernes administration af det åbne land.

Det gælder kommende veje, byudvidelse, naturområder, grundvandsbeskyttelse, turistområder osv. Kommuneplanerne sendes i offentlig høring inden vedtagelsen, så alle myndigheder, organisationer og privatpersoner kan deltage i debatten.

Hvis der skal gennemføres større enkeltanlæg, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, skal bygherren/den ansvarlige myndighed tilvejebringe de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Det kaldes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningen på Miljøet).

Kommuneplanen skal bl.a. sikre bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land. Enkelte kommuner forholder sig direkte til de geologiske værdier ved at udpege særlige beskyttelsesområder for geologi. Andre kommuner udpeger kun områder med landskabelige værdier uden speciel fokus på de geologiske.

Til brug for regionplanlægningen udpegede den daværende Fredningsstyrelse i 1984 ca. 200 nationale geologiske interesseområder. Det er områder, der har særlig betydning for forskning og undervisning. Adskillige af de udpegede områder har også international interesse. Derudover har mange af dem stor æstetisk landskabelig værdi. Eksempler er Møns Klint, Mols Bjerge og Skagens Odde. I Naturstyrelsens bogserie „Geologisk set“ præsenteres disse områder. De nationale geologiske interesseområder kan inddeles i fire hovedgrupper:

I den første gruppe findes de geologiske profiler, der viser landskabets og jordlagenes materialer og de processer, der har skabt dem gennem tiden. Profilerne findes i naturlige kystklinter, hvor havet får lov at erodere frit, og i råstofgrave. Sjældne gange optræder naturlige profiler inde i landet, hvor de er eroderet frem af vandløb eller vinden. Især kystklinterne er blandt de mest unikke danske seværdigheder efter international målestok. De såkaldte typeprofiler og typelokaliteter har særlig værdi som det sted, hvor et bestemt lag er blevet internationalt videnskabeligt defineret. De fremmeste eksempler i Danmark er profilerne i Stevns Klint og Faxe Kalkbrud, som er internationale typelokaliteter for den ældste del af Palæogen, kaldet Danien.

Den anden gruppe er landskabsformerne, som fortæller om de geologiske processer. Lokaliteterne dækker tit store arealer, der også kan have stor æstetisk og friluftsmæssig værdi. Men et helt fladt og efter manges mening kedeligt landskab kan også have stor geologisk værdi. Det er også væsentligt at fastholde, at selv om den ydre form virker mest interessant, er landskabets indre opbygning lige så væsentlig, fordi overfladeform og indhold er uadskillelige størrelser.

I den tredje gruppe findes de aktive geologiske kræfter – den levende natur. Det er havets og vindens nedbrydning af klinter, bølgernes udformning af odder og drag, skred i klinter og meget mere. Her er der især fokus på den dynamik, der fortsat virker og fortæller om dannelsen af landskabet i fortid og nutid. Vadehavet, Det Sydfynske Øhav og Råbjerg Mile er eksempler på dette.

Den fjerde gruppe omfatter vigtige geologiske lokaliteter, som ikke kan ses i dag, men som kan nås ved gravning eller boring.

Den konkrete beskyttelse af de geologiske interesser vil altid kræve en afvejning af de samlede interesser for det pågældende område.

F.eks. kan det besluttes, at en skovrejsning eller råstofinteresser vejer tungere end de geologiske hensyn.

Man kan se kort over de enkelte landsdeles interesseområder på www.naturstyrelsen.dk under punktet „Planlægning“ -> „Planlægning i det åben land“ -> „Geologiske interesser“ (gældende ved redaktionens afslutning).

Geopark-begrebet er nyt i Danmark. En geopark skal sidestilles med en regional naturpark.

Geoparker kan være certificerede som European Geopark Network -geoparker (EGN-geoparker) i henhold til standarder, som varetages af UNESCO. En EGN-geopark er en del af det globale netværk, Global Geopark Network.

I Danmark findes en enkelt geopark, Geopark Odsherred, der er etableret af Odsherred Kommune med udgangspunkt i Odsherredes-buerne, men som omfatter hele kommunen. Geoparken vil søge om optagelse i EGN.

Det biologiske „landskab“ er beskyttet af flere internationale konventioner. Som eksempler kan nævnes EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitat-direktivet, der beskytter særlige dyrs og planters levesteder. Tilsvarende internationale konventioner findes ikke til beskyttelse af geologiske landskabsværdier. Der er dog under IUGS, den Internationale Geologiske Union, indledt et samarbejde med at få udpeget såkaldte „geosites“, som er steder af international geologisk betydning. Formålet er at beskytte disse steder mod ødelæggelse. I Danmark er der udpeget 38 geosites, der er organiseret i 12 temaer. Disse kan ses på www.geosites.dk.

Endvidere har Europarådet i 2004 vedtaget en anbefaling om bevarelse af den geologiske arv og områder af speciel geologisk interesse.

Verdensarv (UNESCO’s verdensarvsliste) er steder af enestående og universel værdi for hele menneskeheden (World Heritage Sites). Verdensarvslisten er udarbejdet på grundlag af den internationale UNESCO-konvention fra 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv. I Danmark er Jellingstenene og Jelling Kirke, Roskilde Domkirke og Kronborg på listen. Hertil kommer Ilulissat Isfjord på Grønland.

Kulturministeren har i januar 2012 ansøgt UNESCO om optagelse af Stevns Klint på listen over verdensarv. Indtil nu har Stevns Klint været opført på en tentativ liste sammen med bl.a. det vestlige Limfjordsområde (molersklinter), som stadig befinder sig på denne liste.

For bedre at kunne forklare og håndtere det geologiske landskab har man introduceret begrebet geologisk mangfoldighed eller geodiversitet. Med dette begreb menes den variation, der findes i grundfjeldet, sedimenterne og landskabet samt i de mange geologiske processer, som opbygger og nedbryder jordskorpen.

Det geologiske landskab er sammensat af geotoper (figur 19-10). En geotop er et afgrænset område med særlige geologiske kvaliteter. En geotop kan bestå af et enkelt geologisk fænomen – f.eks. en ås eller en krumodde – eller den kan omfatte et udsnit af et mere sammensat geologisk område som hævet havbund med tilgroede klinter og klitter af flyvesand. Alle områder på Jorden er en del af én eller flere geotoper.

Disse begreber er ret nye og har endnu ikke fundet bred anvendelse i Danmark. Det er håbet, at de vinder indpas på linje med begreberne biologisk mangfoldighed og biotop.

De offentlige myndigheder har, foruden fredninger og kommuneplaner, andre måder at opnå den ønskede naturbeskyttelse på. Staten eller kommunen kan simpelthen købe det pågældende areal og forvalte det efter et ønsket formål.

Desuden anvendes oplysning og information i stigende grad som et middel til at tage vare på naturværdierne. Ved at fortælle om naturens mangfoldighed og sårbarhed opnås som regel en god forståelse for, at alle skal være med til at passe på den. Bl.a. herved kan det somme tider lade sig gøre at lave frivillige, tinglyste aftaler mellem grundejeren og myndigheden om at beskytte og give adgang til særligt værdifulde steder.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Beskyttelse og geologisk naturforvaltning.

• Forrige afsnit er Landskabsbenyttelse
• Næste afsnit er Geologisk naturpleje