Bekæmpelse, gødskning og nye afgrøders betydning for den vilde flora

Landbruget stræber efter at reducere ukrudtsmængden med mindst 65-80 %. På grund af denne effektive bekæmpelse dør planterne ofte uden at sætte frø, og de overlevende er kummerudgaver (figur 9-5).

Og gødskningen har forøget afgrødens bladmængde. Derved skygges mange overlevende vilde planter i afgrøden væk eller sætter ikke frø. Desuden er arealet med vintersæd blevet forøget på bekostning af arealet med vårsæd. Det har begrænset mange enårige arter, der optræder som ukrudt i vårsæd, da de kun spirer om foråret.

Gennem en årrække er mange kvægbedrifter især i Østdanmark blevet ændret til plante- eller svinebedrifter. Det har påvirket markens vilde flora. Svinebedrifter – men især rene plantebedrifter – har et mere ensidigt sædskifte med mange salgsafgrøder såsom vinterhvede, vinterraps og græsfrø end kvægbedrifter. Det gør bedriftsøkonomien mere følsom over for urenheder i form af ukrudtsfrø i salgsafgrøden. Derfor bekæmpes ukrudt i markerne hårdere end i kvægbedrifter. Omlægning af kvægbedrifter til plante- eller svinebedrifter foregår stadig. Dermed får en stadig større andel af det dyrkede land et mere ensidigt sædskifte med mindre plads til de vilde planter.

Det eneste forhold, der muligvis har været til gunst for de vilde planter gennem de seneste 50 år, er overgangen fra selvbinder til mejetærsker. Det hænger sammen med, at tidspunktet for høst med mejetærsker ligger væsentligt senere på sæsonen end høst med selvbinder. Derved kan de fleste ukrudtsplanter nå at afkaste deres frø inden høst.