Barbundszonens dyreliv i søer uden springlag

Den dybeste del af sådanne søer har dog normalt alligevel mudderbund med et dyreliv, som ligner det, der findes i de dybe søers barbundszone.

I lavvandede søer sker der imidlertid jævnligt en omrøring af vandmasserne, som bringer ilt og frisk føde ned til bunden. Der vil derfor på bunden af lavvandede søer kunne leve et samfund af aktive filtratorer (f.eks. muslinger) og dansemyggen Chironomus plumosus (figur 16-12B). Chironomus plumosus er en nær slægtning til Chironomus anthracinus, men den lever i U-formede rør i bunden, hvori den bygger et net. Ved at bevæge kroppen frembringer larven en vandstrøm ind gennem røret. Her frafiltreres algerne i nettet, og iltrigt vand føres ned omkring dyret. En aktiv filtrator som Chironomus plumosus kræver et højt indhold af alger i vandet og findes derfor kun i ikke-lagdelte søer (eller evt. over springlaget i de lagdelte), hvor alt vandet med det høje indhold af alger cirkuleres ned over bunden.

Normalt vil bestandene af dyr i lavvandede søers bundzone ikke være så store som i de dybe søers bundzone, fordi vinden kan påvirke bunden i førstnævnte og gøre den ustabil. I store, lavvandede og meget vindpåvirkede søer med mudderbund medfører vandbevægelsen over bunden f.eks., at de bundlevende dyr slet ikke kan etablere sig, fordi sedimentet regelmæssigt ophvirvles. Dette gælder f.eks. Danmarks største sø, Arresø, hvis maksimumdybde kun er 6 m. I denne sø er dyrelivet på bunden kun rigtigt udviklet i bredzonen.

I lavvandede, næringsrige søer, hvor bunden er fast, kan der findes store mængder af dansemyg, der lever af at filtrere algerne fra vandet eller af det organiske stof, der synker ned på bunden. Dette var f.eks. tilfældet i den lavvandede Hjarbæk Fjord i de 20 år, den efter bygning af en dæmning var en ferskvandssø. Det oprindelige sediment i fjorden bestod af fast sand, som ikke blev hvirvlet op i blæsevejr. Det næringsrige å-vand, der løb til søen, gav mulighed for en stor produktion af alger, og bestanden af dansemyg var 30-40.000 pr. m². Blandt andet for at udrydde myggene er fjorden nu igen omdannet til en brakvandsfjord.

I rene, lavvandede søer findes der en bestand af planter ud over næsten hele bunden. Dyrelivet i disse søer er meget rigere end i søer uden vegetation, fordi planterne dels stabiliserer bunden, dels forøger det areal, som dyrene kan sidde på. Antallet af arter er højt, og antallet af individer kan nå op på 50.000 pr. m².

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Barbundszonens dyreliv i søer uden springlag.

• Forrige afsnit er Barbundszonens dyreliv i søer med springlag
• Næste afsnit er Bundens dyreliv og eutrofieringen