FIGUR 12-94. Fiskeri efter tunfisk foregik tidligere med simple redskaber fra åben jolle. Her har brødrene Johannesen fra Snekkersten fanget en mere end 2 meter lang tunfisk.

.

FIGUR 12-95. At tunfisk tidligere var almindelige ses på dette billede fra Auktionshallen i Skagen. Dagens fangst af tunfisk fylder hele auktionslokalet. Billedet er taget omkring år 1950.

.

Blandt de mest imponerende pelagiske gæster er atlantisk eller blåfinnet tun. Den var tidligere forholdsvis almindelig i danske farvande, men er nu en sjælden gæst. Den kan blive op til 3 m lang med en vægt på op til 680 kg. Tunen er da omkring 30 år gammel. Det er en kraftfuld svømmer, som kan springe højt i luften, og kroppen er perfekt strømlinet. Den har meget stive finner, kraftige køle på siderne af haleroden og 9-10 små finner på over- og underside af haleroden, der bruges til at styre med. Farven er mørk på ryggen og lys på undersiden.

Tunfisken er en af de få fisk, der kan opretholde en højere kropstemperatur end det omgivende vands. På grund af den højere kropstemperatur og den hydrodynamiske krop kan tunfisk svømme op til 80 km i timen i kortere perioder. På vandring er en fisk rapporteret at have svømmet ca. 2300 km på 75 dage – dvs. en gennemsnitshastighed på omkring 30 km i timen.

Atlantisk tun findes i store dele af Atlanterhavet; på den europæiske side fra Nordkap til Vestafrika og på den amerikanske side fra Brasilien til New Foundland. Det er en pelagisk vandrefisk, som træffes i små stimer. Tun findes fra overfladen og ned til dybder på 1000 m, og den foretrækker temperaturer over 10 grader.

Igangværende forskningsprojekter forsøger at kortlægge tunens vandringer i Atlanterhavet ved hjælp af traditionelle fiskemærker og avancerede satellitsendere. De foreløbige resultater tyder på, at der ikke, som tidligere antaget, er en østatlantisk og en vestatlantisk bestand, men at der kun er tale om én bestand. En tun mærket ud for Cape Hatteras, USA, blev således senere fanget i Middelhavet ved den italienske kyst.

I Europa yngler tun i kystnære områder i Middelhavet og i Atlanterhavet ud for Gibraltar i juni. Hunnen gyder op til 10 millioner små æg, hvilket ikke er mange for en så stor fisk. På trods af fiskens størrelse er æggene kun omkring 1 millimeter i diameter og hører dermed til blandt de mindste fiskeæg. Æggene flyder nær overfladen i to til tre dage, inden den ca. 4 mm lange larve klækkes. Tunfisk vokser meget hurtigt: Efter et år er de allerede omkring 50 cm lange. Efter 3-4 år er længden 90-120 cm, og de vejer da 15-25 kg. Efter 4-5 år er tunen kønsmoden og har opnået en vægt på 30-40 kg og en længde på 120-140 cm.

Tunfisk har en varieret diæt. Nogle gange æder de småfisk og plankton, som sigtes fra vandet på gællegitterstavene. Andre gange går en tunfiskestime til angreb på andre pelagiske fisk som sild og makrel – det kan gå meget voldsomt til. Tunfisk pumper ikke vand hen over gællerne som de fleste andre fisk, men svømmer med åben mund – såkaldt „ram-ventilering“.

I Danmark blev tunfiskene tidligere fanget i august og september i forbindelse med store stimer af makrel på vandring (figur 12-94 og 12-95). De seneste 50 år har der været drevet et meget intensivt fiskeri efter tunfisk i alle verdens varmere have. Dette har medført overfiskning, og de forskellige bestande er gået kraftigt tilbage, hvilket formodentlig forklarer artens tilbagegang i vores farvande. Fiskeriet efter tun i Danmark toppede i perioden 1950-1955 med en årlig fangst på 800-2000 tons, men er nu helt indstillet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Atlantisk eller blåfinnet tun, Thunnus thunnus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig