Askeskovens økologi

Ask er væsentlig snævrere i sine jordbundskrav end de andre træarter og træffes næsten udelukkende på muldbund, især frodig, fugtig muld, men også på kalkrig, tør muldbund. Ask og askeblandskov findes i de fleste skovområder i den østlige del af landet. Den er især markant i ådale, på sø- og fjordskrænter, i bl.a. bornholmske småskove og på hævet havbund omkring bl.a. Limfjorden og Mariager Fjord (figur 16-8). Askedomineret skov på fugtig bund kaldes ofte for askemose. Forholdene er dog kun få steder så våde, at der sker tørvedannelse, men jordbunden kan være sortbrun af humus fra tidligere dannet tørv. På skrånende terræn, hvor grundvandet er bevægeligt og iltrigt, kan der være naturlige, askedominerede og særdeles frodige vådbundsskove – stedvist med egentlige aske- og ellevæld (figur 16-3). Overgangen mellem askedominerede skove og de tidligere beskrevne elledominerede skove og bøge-askeskov på højere bund er glidende. Asken kan også være dominerende i tilgroningsskove og opvækst på rig bund.

I modsætning til andre lystræarter som eg, rød-el og birk er opvækst af ask ret skyggetålende. Derfor er ask ofte den første til at etablere sig og danne ny skov i stormfaldshullerne i urørte skove på muldbund, hvor den først flere årtier senere bliver indhentet af bøgen.